Sag hjemvist til landsretten til realitetsbehandling, da appellanten F var mødt det forkerte sted til hovedforhandlingen i landsretten, TFA 2021/80 HD

Sag hjemvist til landsretten til realitetsbehandling, da appellanten F var mødt det forkerte sted til hovedforhandlingen i landsretten, TFA 2021/80 HD

Så har Højesteret sandelig igen taget stilling til et spørgsmål i en forældreansvarssag.

Problemstilling:

M havde i byretten fået fuld forældremyndighed. F ankede til landsretten. Hovedforhandlingen blev berammet til afholdelse ved Vestre Landsrets hovedsæde i Viborg. F misforstod indkaldelsen og troede, at han skulle møde i landsrettens afdeling i Sønderborg.

Landsrettens begrundelse for afvisning af sagen:

F er behørigt indkaldt til hovedforhandlingen, men er udeblevet uden oplyst lovligt forfald.

Landsretten afviser derfor anken, jf. retsplejelovens § 452, stk. 2.

Højesterets begrundelse:

Ved Retten i Sønderborgs dom af 9. april 2019 blev den fælles forældremyndighed over Fs og Ms to børn ophævet og tillagt M alene. F ankede dommen.

F modtog den 21. maj 2019 via www.minretssag.dk indkaldelse til hovedforhandlingen.

Det fremgik af indkaldelsen, at hovedforhandlingen skulle foregå den 12. juli 2019 kl. 9.00 i Vestre Landsret ved hovedtingstedet i Viborg, og at han, hvis han ikke mødte, måtte regne med, at ankesagen blev afvist. Det er ubestridt, at han var indkaldt for at afgive forklaring.

Ved en fejl mødte F den 12. juli 2019 ved Vestre Landsrets bitingsted i Sønderborg.

Hans advokat var mødt ved hovedtingstedet i Viborg. Da de forud for retsmødet blev opmærksom på fejltagelsen, kontaktede F Retten i Sønderborg, der inden retsmødet kontaktede landsretten og oplyste, at F kunne deltage i hovedforhandlingen i landsretten via videolink fra Retten i Sønderborg.

Fs advokat påstod ved hovedforhandlingens begyndelse sagen fremmet via videolink, subsidiært at sagen blev udsat.

M påstod anken afvist.

Landsretten afviste herefter anken, jf. dagældende retsplejelovs § 452, stk. 2 (nu § 449 b, stk. 2). Efter denne bestemmelse kan retten afvise sagen, hvis sagsøger – eller i en ankesag appellanten – er indkaldt for at afgive forklaring og ikke møder.

Om afvisning bør ske, beror på en konkret vurdering, hvori må indgå bl.a. årsagen til, at parten er udeblevet, om sagen forsvarligt kan gennemføres uden partens tilstedeværelse, og om en udsættelse vil være en for stor belastning for parterne og børnene.

Højesteret finder, at landsretten under de foreliggende omstændigheder ikke burde have afvist anken. Højesteret har herved lagt vægt på, at Fs udeblivelse skyldtes en misforståelse, og at landsretten ikke har foretaget en konkret vurdering af, om hovedforhandlingen forsvarligt kunne gennemføres uden hans fysiske tilstedeværelse. Højesteret bemærker herved, at det var muligt for ham at deltage via videolink, og at han havde afgivet en udførlig forklaring for byretten, således at der alene ville være behov for, at han afgav en supplerende forklaring.

Højesteret ophæver derfor landsrettens dom og hjemviser sagen til landsretten.

Kommentar:

I landsretterne er det sådan, at straffesager typisk behandles ved landsrettens afdelingskontorer, der i Jylland vist er Aalborg, Aarhus og Sønderborg. Alle andre sager gennemføres ved rettens hovedsæde.

I dette eksempel var det jo åbenlyst, at F ikke var ”udeblevet” i traditionel forstand. Han stod jo i Sønderborg, mens hans advokat stod på det rette sted i Viborg.

Nogle gange er dommere nogle formalistiske stivstikkere. Godt at afvisningen blev indbragt for Højesteret.

Viggo Bækgaard

9. oktober 2020