Retten skal tage stilling til bopælssag vedrørende tvangsanbragte børn, TFA 2012/368 VLD

Retten skal tage stilling til bopælssag vedrørende tvangsanbragte børn, TFA 2012/368 VLD

Byrettens begrundelse

Efter forklaringerne fra parterne har der i parforholdet været visse vanskeligheder. Pigerne blev i 2009 tvangsfjernede og bor i en plejefamilie, hvor de trives. Pigerne har kontakt til begge forældrene, som kommer på samvær i plejefamilien. Det fremgår at udtalelse vedrørende B, at begge forældrene har deltaget sammen med plejemor i et møde i børnehaven.

Som følge heraf og efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen finder retten ikke, at der foreligger tungtvejende grunde til at ophæve den fælles forældremyndighed. Retten opretholder derfor den fælles forældremyndighed over pigerne.

Det fremgår af sagen at børn og unge-udvalget i E Kommune den 22. juni 2011 har besluttet, at børnene A og B fortsat skal være tvangsfjernede, og at genbehandlingsfristen sættes til 2 år.

Som følge heraf finder retten ikke, at parterne har en retlig interesse i en afgørelse om børnenes bopæl, da forholdene kan have ændret sig i 2013, når og hvis børnene hjemgives.

Retten afviser derfor at tage stilling til denne del af påstanden.

Landsrettens begrundelse:

Parterne har retlig interesse i, at der i medfør af forældreansvarslovens § 17 træffes afgørelse om, hos hvem af dem børnene ved en eventuel hjemgivelse skal have bopæl. Landsretten tager derfor påstanden om hjemvisning til følge som nedenfor anført.