Pige på 12½ og dreng på næsten 11 år skulle bo hos F, der ikke måtte flytte med dem til USA, Københavns Byrets dom af 17. januar 2014, utrykt.
Problemstilling kort: Begge forældre højtuddannede og udlændinge fra et tysktalende europæisk land. De flyttede i 2007 til Danmark af arbejdsmæssige grunde. Efter at have gennemført en PHD tog mor i forbindelse med parternes ophævelse af samlivet i første omgang en 2-årig ansættelse i USA (Whasington).
F blev på det tidspunkt i Danmark med børnene. Der var hyppigt samvær under Ms ophold i USA.
I sommeren 2013 kom M tilbage til Danmark og fik en ansættelse. Under sagen fik hun en lejlighed i Hørsholm tæt på børnenes bopæl hos F og på skolen.
Genetablering af kontakt med børnene var kompliceret, fordi børnene og især P gav udtryk for et ønske om at kunne flytte med F til USA, idet han næsten samtidig med Ms flytning til Danmark varslede flytning til USA (Seattle).
Under hele processen, der udover sædvanlig sagsforberedelse omfattede et forgæves retsmæglingsforløb, var kommunikationen meget dårlig mellem forældrene. M havde vanskeligt ved at få en stabil og harmonisk kontakt med børnene.
Parterne var, som det fremgår af præmisserne, meget uenige om årsagen hertil.
Byrettens begrundelse:
Afgørelser vedrørende børn skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet. I alle forhold skal der vedrørende barnet tages hensyn til barnets egne synspunkter alt efter alder og modenhed.
I denne sag lægger retten til grund, at parternes to børn, hvorover parterne har fælles forældremyndighed, uden at have en særlig tilknytning til Danmark, har opholdt sig i landet siden 2007, fordi begge forældre eller i de sidste år F alene har været i landet. Retten lægger videre til grund, at børnene frem til 2011, hvor M flyttede til USA, begge var nært knyttede til både F og M, og retten lægger efter de afgivne forklaringer, herunder samtalen med børnene, til grund, at børnene i de to år, hvor M har været i USA,mens børnene har haft bopæl hos F i Danmark, er blevet stærkt knyttet til F.
Retten finder endvidere, at det kan lægges til grund, at konflikten mellem parterne – og som følge heraf Ms udfordringer i forhold til samvær med børnene – først er opstået efter, sagen vedrørende flytning af bopæl med børnene er anlagt ved domstolen.
Retten har ikke fundet det godtgjort, at hverken F eller M bevidst via børnene skaber en konflikt.
Retten lægger som udgangspunkt til grund, at et barn har bedst af a thave mulighed for at kunne få et nært forhold til både sin mor og sin far. I denne sag skal dette udgangspunkt sammenholdes med parternes egne ønsker om at fremme deres karrierer – ikke alen ei Danmark – men i mange forskellige lande. Retten finder, at hensynet til børnene vejer tungest.
På denne baggrund og henset til de foreliggende oplysninger og samtalen med børnene finder retten, at det er bedst for børnene på nuværende tidspunkt, at de fortsat har bopæl hos F, men at F ikke gives tilladelse til at flytte børnene med til USA (Seattle), fordi børnene i hver tald i de næste år har mulighed for at få et fast og stabilt samvær i dagligdagen med M, der nu bor i Danmark. Retten har i den forbindelse også lagt vægt på en udtalelse, som børnene fremkom med i samtalen om, at F havde givet udtryk for, at børnene var de vigtigste for ham, samt at han i givet fald ville blive og arbejde i Danmark. Retten har i den forbindelse også lagt vægt på, at P på 13 år på denne måde får mulighed for at genoprette et tillidsforhold til sin mor, ligesom D på 10 år på sine egne præmisser får mulighed for at genopbygge det tætte forhold, han har haft til sin mor.
Retten har videre lagt vægt på, at M har en lejlighed i Hørsholm, hvor samværet kan foregå. Hvis børnene flytter med F til USA, mens sagsøgte forbliver i Danmark, vil den geografiske afstand – uanset sagsøgter betaler for rejser også til M – uundgåeligt have den konsekvens, at begge børn i de næste par år fortsat i væsentlig grad bliver afskåret fra en nær og naturlig dagligdags kontakt med den ene af forældrene.
Det forhold, at samvær mellem M og børnene har været problematisk, at børnene giver udtryk for at ville til USA, og at det gennem de sidste 2-3 år er F, der er tættest knyttet til børnene, kan ikke føre til et andet resultat.
thi kendes for ret:
F og Ms børn, hvorover parterne har fælles forældremyndighed, P og D, skal fortsat have bopæl hos F i Danmark. Det tillades ikke F ret til at tage bopæl med børnene i USA (Seattle).