Påstand om forældremyndighed tilladt under anke, selv om byretten kun havde behandlet bopæl, UFR 2012/838 ØLD
Byrettens begrundelse:
Ved Københavns Byrets dom af 4. marts 2010, der er stadfæstet ved Østre Landsrets ankedom af 13. august 2010, blev det fastslået, at forældrene skal have fælles forældremyndighed med faderen som bopælsforælder.
Forældrene har siden retsafgørelserne haft samvær i overensstemmelse med en derom indgået aftale efter en 7-7 ordning. Ordningen fungerer. Forældrene beskylder gensidigt hinanden for ikke at efterleve detaljer i den indgåede aftale. Det er ikke muligt for retten at afklare, hvem der har ansvaret herfor.
Der er efter det fremkomne, herunder parternes forklaringer, ikke grundlag for at ændre bestemmelsen om, at faderen skal være bopælsforælder.
Sagsøgtes påstand om frifindelse tages derfor til følge.
Landsrettens begrundelse:
Landsretten finder ikke grundlag for at afvise faderens nye, principale påstand om ophævelse af den fælles forældremyndighed, jf. forældreansvarslovens § 11, der er fremsat i ankesvarskriftet inden ankefristens udløb, selv om sagen af statsforvaltningen efter forældreansvarslovens § 40, stk. 1, er indbragt for – og behandlet af – byretten som en bopælssag, jf. forældreansvarslovens § 17. Sager om forældremyndighed og bopæl skal afgøres efter, hvad der er bedst for barnet, jf. forældreansvarslovens § 4, og landsretten finder, at ordningen, hvorefter disse sager først skal behandles ved statsforvaltningen, jf. forældreansvarslovens § 31, stk. 1, ikke kan udelukke, at en eller begge forældre under behandlingen af en bopælssag ved domstolene på grund af ændrede forhold nedlægger påstand om ophævelse af den fælles forældremyndighed, også selv om dette først sker under anken. Det ville ikke være rimeligt i forhold til hverken børn eller forældre, hvis sagen i denne situation skulle starte forfra ved statsforvaltningen.
Uanset parternes samarbejds- og kommunikationsvanskeligheder finder landsretten imidlertid, at der ikke foreligger sådanne tungtvejende grunde, at der er grundlag for at ophæve den fælles forældremyndighed, jf. forældreansvarslovens § 11, jf. § 4.
Begge forældre må efter de foreliggende oplysninger anses for egnede som bopælsforælder. Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger, herunder udtalelserne fra børnenes institutioner og skoler samt parternes forklaringer for landsretten og landsrettens indtryk af parterne, finder landsretten, at moderen må anses for bedst egnet til at varetage børnenes opvækst og udvikling i samarbejde med børnenes institutioner og skole samt de kommunale myndigheder og til at sikre børnenes kontakt og samvær med den anden forælder. Det er herved indgået med en vis vægt, at faderen flyttede med børnene til Silkeborg uden forinden at overveje eller drøfte børnenes mulighed for samvær med moderen efter denne flytning.