Spørgsmål: Om samvær med far med meget skiftende arbejdstider og ophold i udlandet.
Spørgsmålet er meget konkret, og jeg var en kort stund i tvivl om, hvorvidt jeg skulle besvare det i brevkassen. Spørgeren vil gerne have et brevkassesvar, da hun mener, at andre end hende må stå i nogenlunde tilsvarende problemer.
Spørgsmålet lyder sådan:
Jeg har en søn på snart 2 1/2 år hvis far flytter til Qatar for at arbejde.
Vi har lige fået lavet 9-5 ordning for de næste 3 måneder inden han forlader landet. Fra 1.1.16 skal samvær begynde, og den vil far have til at hedde 6/8 ordning.
Han er pilot og kan flyve hjem af “2” blokke af 5-6 dage om måneden. Men han vil have at den ene blok af 6 dage foregår i Danmark (jeg går ud fra han vil holde ham hjemme fra børnehave for at få mest muligt ud af samværet) og den anden blok af 6 dage skal holdes i Qatar. Dvs. min søn på 3 skal flyve til Qatar en gang om måneden i stedet for at far tog hjem til Danmark hvor han også har beholdt sin bil og lejlighed.
Da far ikke selv kan hente i blok nr. 2, skal farmor hver måned rejse til Qatar, for at far kan se ham. I øvrigt har han fortalt at det er muligt han kan blive kaldt på arbejde imens samvær står på. Og så er det farmor der passer ham dernede.
Men i den uge kommer han heller ikke i børnehave. Dette er altså fars ønske og jeg er meget imod det. Og dvs på årsbasis er han væk fra institutionen 24 uger om året plus 5 ugers ferie. Det er et halvt år!
Og hvor skal jeg dog placere mine 6 uger på et år uden at min søn bliver en fuldstændig fremmed i sin børnehave.
Han har en hverdag herhjemme med mor og søster på 10år (fra tidligere forhold)
Det skal lige siges, at far selv frivilligt har valgt at skifte job og være væk i 3 år. Men også har mulighed for at komme hjem til Danmark et par gange om måneden af flere dage.
Hvad synes du om det her? Jeg synes han er for lille til at skal have “sådan” en hverdag. hver 4. uge skal han på 6 dage have rejsetid i op til 16 timer. og det er uden forsinkelser der evt. kunne komme. Rejsetider fra kbh til Qatar kan være eftermiddags tider eller aften tider og så vil han lande meget sent. Han er en dreng der kan mærkes på, hvis han kommer i seng en time eller to for sent.
En sidste ting far også vil kræve – via statsamt – er at JEG skal afl. og hente i lufthavnen hver gang. Og så vil farmor tage imod der.
Håber i vil dele jeres tanker omkring det her da jeg er ødelagt over det vores søn måske skal hver måned. Det havde været noget andet hvis han var 6+ år.
Håber I har tid til at svare.
Hilsen ”mor”
Svar:
Du spørger, hvad vi synes om det her. Men jeg forestiller mig nu, at du i virkeligheden ønsker at høre nogle refleksioner omkring problemet – og måske et bud på, hvad Statsforvaltningen kan og vil gøre i sådan en sag.
Der findes en række jobs, der ikke lige lader sig presse ind i et mere eller mindre standardiseret samværsskema. Piloter, stewardesser, falckfolk og togpersonale er blot nogle eksempler på sådanne jobs.
Der er nogle særlige udfordringer med samværsforældre, som har meget afvigende arbejdstider i forhold til normalen. På den ene side skulle det nødigt forhindre kontakten mellem far og barn. På den anden side skal det heller ikke ødelægge barnets daglige liv.
Børnene har behov for både far og mor helt generelt sagt. Derfor er rådet meget generelt, at man selvfølgelig må strække sig langt for at få enderne til at nå sammen. Det forsøger Statsforvaltningen altid at formidle. Men det er altså rigtig svært at skemalægge på en sådan måde, at der kan skrives en samværsafgørelse, som også ”holder i fogedretten”. Sådan en afgørelse skal være meget præcis.
Men det er jo kun en blandt flere udfordringer, du står i.
Statsforvaltningen plejer at være meget faste på, at man ikke fastsætter samvær på hverdage uden for skoleferier, ligesom det er et ret sikkert synspunkt i systemet, at børnene som altovervejende udgangspunkt skal i institution.
Indimellem synes jeg egentlig selv, at systemet er lidt for rigid netop omkring spørgsmålet institution. Jeg er enig i, at børn i dag skal trænes i den sociale adfærd, som en dagligdag i børnehaven er udtryk for. Men jeg tænker nu også, at børn en gang imellem kan profitere af at være sammen med deres forældre, som typisk har en så travl dagligdag, at børnene er mere sammen med pædagogerne end med forældrene.
Men jeg synes bestemt heller ikke, at en permanent løsning for en 2½ årig, som så hyppigt ikke kommer i institution, er i orden.
I det hele taget tænker jeg, at en 8/6 samværsordning er meget at presse en 3-årig ud i. Selv en 9/5 ordning for så lille et barn kan jeg godt være betænkelig ved. Jeg kan ikke læse, om den ordning er foreslået eller besluttet af Statsforvaltningen.
Alt for mange forældre strækker sig meget vidt for at tilgodese sine egne og i et vist omfang den anden voksnes behov, mens man tænker, at det skal børnene bare kunne tackle.
Desværre er det rigtig svært at få ændret ”for meget samvær” tilbage, selv om man har ladet sig lokke til ”for meget” i håb om, at det så kan ændres bagefter.
Det er ikke-bopælsforælderen, som har samvær og ikke bedsteforældrene. Også her tænker jeg, at bopælsforældre kan være lidt for stride. Selvfølgelig er det i orden menneskeligt sagt, at farfar eller farmor ind imellem hjælper til med at hente og bringe, hvad enten det er i institution eller til og fra samvær. Hvorfor bliver det ofte pludseligt et stort problem, når man går fra hinanden? Indtil da har man typisk nydt godt af bedsteforældrene som netværk.
Men de betragtninger fritager ikke fra, at det altså i dit eksempel er far og ikke farforældrene, som har samvær. I mine ører lyder det som hjælp i så stort og fast et omfang, at det ikke for alvor er hensigtsmæssigt.
Spørgsmålet om transport er efterhånden et stort uløseligt problem. Du kan læse en del om det forskellige steder på vores hjemmeside for eksempel i flere nyere høringssvar.
I dag er det i praksis sådan, at Statsforvaltningen nærmest aldrig vil røre det spørgsmål med en ildtang. Det er ærgerligt, fordi det er selvstændigt konfliktoptrappende.
Du får næppe Statsforvaltningen til at afgøre det spørgsmål. Det eneste svar, der eksisterer i dag er, at forældrene har et fælles ansvar for transporten.
Jeg er meget enig i dine betragtninger og mener faktisk heller ikke, at Statsforvaltningen vil give et så vidstrakt samvær under de beskrevne omstændigheder.
Sammenfattende tænker jeg, at du nok ikke skal gå med på en luftig aftale uden om Statsforvaltningen.
Jeg tænker, at Statsforvaltningen får meget svært ved at fastsætte et fornuftigt samvær og derfor vil gøre ekstremt meget for at presse Jer til en aftale. Du skal ikke lade dig presse men omvendt selvfølgelig være lydhør over for de argumenter, som du bliver mødt med af den børnesagkyndige i Statsforvaltningen.
Til slut vil jeg sige, at jeg er så usikker på resultatet, at jeg forfærdelig gerne vil have dig til at sende afgørelsen eller aftalen, når I kommer så langt.
Det gælder i øvrigt generelt, at vi rigtig gerne modtager afgørelser til anonym oplæggelse på hjemmesiden.
Med venlig hilsen
Viggo Bækgaard
Formand og talsmand for Landsforeningen Børn og Samvær