Om international kompetence i bopælssag, TFA 2015/586 ØLD

Om international kompetence i bopælssag, TFA 2015/586 ØLD

Byrettens begrundelse:

Det fremgår af retsplejelovens § 448 f, stk. 1, nr. 1, at en sag om forældremyndighed eller barnets bopæl kan behandles her i riget, såfremt barnet har bopæl her. Udtrykket bopæl skal efter bemærkningerne til bestemmelsen forstås på samme måde som »sædvanligt opholdssted« i Haagerkonventionen. Retten finder, at det er forholdene på tidspunktet for Statsforvaltningens modtagelse af sagen, der er afgørende for de danske myndigheders internationale kompetence, jf. forældreansvarslovens § 46.

Afgørelsen om bopælen beror på en helhedsvurdering, hvori indgår forældrenes eventuelle fælles intentioner og aftaler om formålet med og varigheden af opholdet i Danmark samt barnets situation og tilknytning til det nuværende og tidligere opholdssted.

Retten lægger efter det oplyste og parternes forklaring til grund, at sagsøger rejste med D til Danmark i august 2013 på et studieophold, der var planlagt til at vare et år, at sagsøgte havde accepteret, at D af denne grund opholdt sig i Danmark indtil december 2013, og at han af samme årsag accepterede en forlængelse af opholdet indtil august 2014. Henset til at D således ved Statsforvaltningens modtagelse af sagen – i henhold til parternes skriftlige aftale – havde haft midlertidigt ophold i Danmark af under et års varighed, finder retten ikke, at hun – uanset at hun opholdt sig her sammen med sin mor og har gået i børneinstitution her – har skiftet bopæl fra Tyskland til Danmark. Retten har herved også tillagt det vægt, at parterne og D er tyske statsborgere, og at D under opholdet i Danmark har haft samvær med sagsøgte og herunder været på samvær hos ham i Tyskland.

Sagsøgtes påstand om afvisning af sagen tages derfor til følge.

Landsrettens begrundelse:

Landsretten tiltræder, at det er forholdene på tidspunktet for sagens indbringelse for Statsforvaltningen, der er afgørende for, om de danske myndigheder har international kompetence. Af de grunde, der i øvrigt er anført af byretten, og da det, der er fremkommet for landsretten, ikke kan føre til andet resultat, stadfæster landsretten herefter dommen.