Om børnenes effekter hos de respektive forældre. En fogedsag om udlevering, TFA 2020/225 VLK

Om børnenes effekter hos de respektive forældre. En fogedsag om udlevering, TFA 2020/225 VLK

Normalt medtager vi kun afgørelser, der direkte vedrører forældremyndighed og samvær. Denne sag er en af de i virkeligheden ret få om børns effekter, som når gennem hele systemet. Til gengæld er det en i praksis stor problemstilling.

Sagen handler om effekter, som to halvstore børn (eller deres bopælsforælder) ville have udleveret fra M, som ikke havde samvær med børnene.

Byrettens begrundelse – uddrag:

Retten kan på baggrund af de til fogedretten indgivne processkrifter lægge til grund, at M ikke længere har samvær med A og B.

Effekterne må som udgangspunkt tilhøre den, der kan dokumentere at have erhvervet dem, f.eks. med kvittering og/eller kontoudtog med specifikation. Undtagelsen hertil må ses i lyset af, at M ikke længere har samvær med børnene, hvorfor genstande, der må anses for indkøbt til dem og deres brug, skal følge dem og derfor udleveres. Der er tale om en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.

Det er som udgangspunkt A og B, der har bevisbyrden for, at effekterne tilhører dem.

Fogedretten finder med afsæt i ovenstående, at udleveringen af effekterne skal ske på følgende måde:

Landsrettens begrundelse – uddrag:

For Fogedretten angik sagen udlevering af 19 grupper af effekter. Sagen blev nægtet fremme for så vidt angår 4) Samsung tablet, hvid med flip-over inkl. lader og kabel, 5) Xbox spil, bortset fra Fifa 19, 7) Fladskærms tv, 8) Diverse Lego og legetøjsbiler, 9) Mountainbike, 11) Cykel, 15) Garmin Vivofit 3, 17) B’s opsparing, 18) A’s opsparing, og 19) 2 sæt dyner og puder. A og B har ikke kæret kendelsen, hvorfor landsretten ikke tager stilling til denne del af kendelsen.

For så vidt angår 13) Fodboldplakat – Barcelona og 14) Pokemon mapper er det efter oplysningerne fra A og B og genstandenes karakter sandsynliggjort, at de tilhører A og B, hvorfor effekterne skal udleveres. Denne del af fogedrettens kendelse stadfæstes derfor.

For så vidt angår 1) Bærbare computere (HP sort/grå), 2) Trådløs mus, 3) Headsets, 5) Xbox spil, Fifa 19, 6) Xbox one med 2 controllere og strømforsyning, 10) Segboard med lader, 12) Trick løbehjul og 16) Seng, har M fremlagt kvitteringer for betaling. Uanset oplysningerne fra A og B om, at de har bidraget til købene og har brugt effekterne, når de har været på samvær, har de hverken godtgjort eller sandsynliggjort, at effekterne tilhører dem. Denne del af fogedrettens kendelse ændres derfor således, at sagen nægtes fremme.

Kommentar:

Som for alle afgørelser på denne hjemmeside gælder, at man må læse den fulde afgørelse for den lige så fulde forståelse.

Budskabet her er egentlig bare for det første, at der gælder almindelige bevisbyrderegler. Man kan vel også konkludere, at ting købt af den ene forælder til børnenes brug må anses for ”tilhørende” forælderen i al fald i denne sammenhæng.

Det lidt usædvanlige i denne sag er efter min vurdering, at børnene slet ikke har samvær med M. Det normale hensyn til, at børn har brug for ting begge steder, er i denne sag kommet til at vige for et helt formelt ejerskabsbegreb.

Viggo Bækgaard