M tog i 2005 en søn på 2 år med fra Israel til Schweitz. Barnet skulle tilbage til Israel, Europæiske menneskerettighedsdomstol, TFA 2009/352
Den schweiziske højesteret havde dømt M til at bringe barnet tilbage. Menneskerettighedsdomstolen vurderede, at det forhold, at F havde været truende og fanatisk ikke var nok til at nægte tilbagegivningen.
De israelske myndigheder havde foretaget tiltag til at beskytte mor og barn.
Jeg har taget henvisningen med for at illustrere flere forhold.
For det første kan man inden for haagerkonventionsområdet være nogenlunde sikker på, at “bortførelseslandets” retstilstand respekteres.
For det andet viser den, at der normalt skal rigtig meget til for at beholde barnet i det nye land.
Jeg har ikke noget sikkert bud på, hvordan menneskerettighedsdomstolen ville se på en tilsvarende sag fra Danmark, hvor fogedretten jo har mulighed for at nægte tilbageleveringen, hvis det vurderes at være til skade for barnet. Der er dog flere afgørelser herfra, hvor fogedretten – og højere instanser ikke har vurderet dette.
Viggo Bækgaard
