M til 5-årige tvillinger kunne ikke flytte til Tyskland med børnene, TFA 2015/147 ØLD
Byrettens begrundelse:
På grundlag af parternes forklaringer, samt erklæringen af 16. juni 2014 fra psykolog P lægger retten til grund, at begge parter hver for sig på fortrinlig måde vil være i stand til at varetage omsorgen for tvillingerne.
Efter en samlet vurdering af parternes og børnenes forhold finder retten det ikke godtgjort eller sandsynliggjort, at en flytning til – – – i Tyskland sammen med sagsøger vil være bedst for børnene. Retten har herved lagt vægt på, blandt andet, at sagsøgtes relationer til børnene derved utvivlsomt vil være vanskeliggjort samt på udtalelsen, der er afgivet af børnehaven – – -, hvoraf fremgår, at børnene – i hvert fald for tiden – har brug for stabilitet i deres situation og at en flytning til ny institution må anses for uhensigtsmæssig.
Ud fra en samlet vurdering af begge parters samt børnenes forhold, finder retten det bedst for børnene, at deres bopæl fremover er hos sagsøgte F, der bedst skønnes i stand til at varetage ansvaret for deres opvækst i Danmark.
Fs påstand tages derfor til følge.
Landsrettens begrundelse:
Landsretten tiltræder, at begge parter hver især er velegnede til at varetage omsorgen for de to drenge.
Parterne besluttede i fællesskab at flytte til Danmark i 2010, hvor de har boet siden. Det fremgår af parternes forklaringer og sagens oplysninger i øvrigt, at begge drenge trives og er i en sund og alderssvarende udvikling, men at de fortsat har brug for støtte til deres sproglige udvikling.
Landsretten tiltræder herefter og af de af byretten øvrige anførte grunde, at det er bedst for drengene, at de bliver boende i Danmark, hvor de har deres trygge base med tæt kontakt til begge forældre.
Efter en samlet vurdering finder landsretten, at F er den af forældrene, der bedst vil kunne sikre drengene den stabilitet, de har brug for, hvorfor det tiltrædes, at drengenes bopæl skal være hos deres far.
Landsretten stadfæster derfor dommen.