M skulle trods 71 (syvtien) udeblivelser orienteres om tidspunktet for fogedforretning, TFA 2012/37 ØLK
Fogedrettens begrundelse:
Det findes ikke tilstrækkeligt godtgjort, at det vil være til alvorlig fare for B’s sjælelige eller legemlige sundhed, at han udleveres til samvær med sin far, F, jf. retsplejelovens § 536, stk. 6.
Fogedretten har herved lagt vægt på, at den samværsresolution, der fastsatte de seneste tre samvær, er fra den 20. april 2011, og således af nyere dato.
Det er indgået i grundlaget for fogedrettens vurdering, at B ikke, siden han var spæd, har set sin far. Fogedretten finder imidlertid ikke, at dette i sig selv bør føre til, at B ikke skal udleveres til samvær. Det bemærkes i den forbindelse, at der er tale om tre overvågede samvær.
Fogedretten finder således, at B skal udleveres til overvåget samvær med sin far i overensstemmelse med statsforvaltningens bestemmelser.
Da moren over for fogedretten har tilkendegivet, at hun ikke agter at udlevere B til samvær, uanset hun idømmes også ganske store tvangsbøder, besluttede fogedretten, at samværet skal ske på et tidspunkt, hvor M ikke har kendskab til det, og at B skal hentes på privatadressen.
Fogedretten har ved sin afgørelse lagt vægt på, at der efter det oplyste tidligere har været fastsat 71 samvær, som ikke en eneste gang er blevet gennemført. Der findes således ikke at være grundlag for blot at pålægge moren at udlevere B til samvær endsige fastsætte tvangsbøder, hvis hun fortsat ikke udleverer.
Henset til sagens hidtidige forløb, og navnlig antagelsen om, at M ikke ville møde op til fogedmødet sammen med B, har fogedretten forud for retsmødet dags dato valgt ikke at indkalde B med henblik på afholdelse af samtale efter retsplejelovens § 537, stk. 2. Samtalen vil blive gennemført samtidig med tvangsfuldbyrdelsen af samværet.
Derfor bestemmes:
F’s påstand om erstatningssamvær tages til følge.
M skal udlevere fællesbarnet B til overvåget samvær med F.
Samværet skal ske på et tidspunkt, hvor M ikke har kendskab til det. B skal hentes på M’s privatadresse.
Fogedretten iværksætter i samråd med en børnesagkyndig tid og sted for afholdelsen af samværet, under hvilket samvær den børnesagkyndige også vil være til stede.
Den samtale, som ifølge retsplejelovens § 537, stk. 2, skal afholdes med barnet, vil blive afholdt i forbindelse med tvangsfuldbyrdelsen af samværet.
Landsrettens begrundelse:
Landsretten tiltræder, at F’s påstand om erstatningssamvær tages til følge.
Landsretten tiltræder herunder, at det ikke er tilstrækkelig godtgjort, at det vil være til alvorlig fare for B’s sjælelige eller legemlige sundhed, at han udleveres til samvær med F, jf. retsplejelovens § 536, stk. 6, og at B skal udleveres til overvåget samvær med F efter statsforvaltningens bestemmelse i resolution af 20. april 2011. Landsretten tiltræder endvidere, at fuldbyrdelse skal ske ved anvendelse af umiddelbar magt, jf. retsplejelovens § 536, stk. 2, og at samtalen med B efter retsplejelovens § 537, stk. 2, afholdes samtidig med tvangsfuldbyrdelsen af samværet. Landsretten har herved i det hele lagt vægt på fogedrettens begrundelse.
Hvad angår bestemmelsen om, at samværet skal ske på et tidspunkt, hvor M ikke har kendskab til det, bemærkes derimod, at udgangspunktet er, at der så vidt muligt skal ske underretning om tid og sted for forretningen, jf. retsplejelovens § 493, stk. 1. Da landsretten i en situation som foreliggende, hvor hensynet til B må veje tungt, ikke finder det ubetænkeligt at foretage forretningen uden forudgående meddelelse, findes betingelserne for at undlade underretning i medfør af retsplejelovens § 493, stk. 2, ikke opfyldt.
Med denne ændring stadfæster landsretten fogedrettens afgørelse.
Thi bestemmes:
Fogedrettens kendelse stadfæstes med den ændring, at M skal underrettes om tid og sted for tvangsfuldbyrdelsen.
kommentar:
En vanskelig sag, der illustrerer nogle dilemmaer omkring samvær. Det ligner “organiseret samværschikane”.
Landsdommerne synes at være på stor afstand af det virkelige liv. Afgørelsen betyder utivlsomt, at M fortsat vil lege Kispus med systemet.
Jeg efterlyser ganske ofte konsekvens. Kendelsen er dybest set en afgørelse uden konsekvens.
Viggo Bækgaard