M skulle betale halvdelen af udgifterne til og fra institution til samvær. Familiestyrelsens praksisændrings betydning, TFA 2013/273 ØLD
Byrettens begrundelse:
Det fremgår af statsforvaltningens afgørelse af 25. august 2009, at samværsberettigede skal hente børnene ved samværets start og aflevere børnene ved samværets slutning. Bopælsforælderen skal betale halvdelen af samværsforælderens transportudgifter i forbindelse med afhentning og aflevering. Afhentning ved samværets start sker i børnenes institution. Aflevering ved samværets slutning sker i børnenes institution.
Idet der den 25. august 2009 er truffet en gyldig afgørelse af statsforvaltningen i medfør af forældreansvarslovens § 38, stk. 1, jf. § 21, stk. 3, må det lægges til grund, at M er forpligtet til at betale halvdelen af F’s transportomkostninger i forbindelse med afhentning og aflevering af børnene S og D i perioden fra den 25. august 2009 til den 29. december 2011, hvor der blev truffet ny afgørelse i sagen.
M har under sagens hovedforhandling gjort gældende, at de af F opgjorte beløb ikke er tilstrækkeligt dokumenterede.
Det følger af retsplejelovens § 406, stk. 5, at retten udarbejder en fortegnelse over parternes påstande, anbringender og beviser og sender fortegnelsen til parterne. Forberedelsen sluttes tidligst 14 dage herefter.
Det er angivet i skrivelse af 21. november 2011, at såfremt der er bemærkninger til fortegnelsen, skal parterne give retten besked senest den 5. december 2011. Efter fristens udløb vil retten slutte forberedelsen af sagen. Det betyder, at man ikke kan fremkomme med nye påstande, anbringender og beviser i sagen, medmindre retten giver tilladelse.
M’s anbringende er fremsat efter forberedelsens afslutning.
Det fremgår ikke, hvorfor M ikke på et tidligere tidspunkt har fremsat dette anbringende. Da sagsøger ikke vil kunne imødegå M’s indsigelse uden fremlæggelse af yderligere dokumentation for tidspunkter for samvær, og idet sagsøger således ikke vil kunne varetage sine interesser uden en udsættelse af hovedforhandlingen, har retten ikke fundet grundlag for undtagelsesvist at give tilladelse til M’s anbringende, jf. retsplejelovens § 358, stk. 6, jf. § 406.
Retten har således lagt F’s opgørelse til grund som uomtvistet.
Ligeledes har F den 29. februar 2012 efter forberedelsens afslutning udvidet sin påstand.
Det fremgår ikke, hvorfor F ikke på et tidligere tidspunkt har udvidet sin påstand.
Retten har ikke undtagelsesvist fundet grundlag for at give tilladelse til F’s udvidelse af påstanden jf. retsplejelovens § 358, stk. 6, jf. § 406.
På denne baggrund tager retten sagsøgers subsidiære påstand til følge.
Sagsomkostningerne er fastsat således, at 500,- kr. dækker retsafgiften, 100 kr. dækker rykkergebyr, 100,- kr. dækker inkassogebyr, og 4.000 kr. dækker udgiften til advokatbistand.
(Sagsøgte, M, skal inden 14 dage til sagsøgeren, F, betale 19.036,30 kr. med procesrente af 6.998,00 kr. fra den 31/12-09, af 7.665,90 kr. fra den 31/12-10 og af 4.372,40 kr. fra den 18. august 2011 samt sagens omkostninger med 4.700,00 kr.)
Landsrettens begrundelse:
Af de grunde, der er anført af byretten, tiltræder landsretten, at M i henhold til Statsforvaltning Sjælland’s resolution af 31. august 2009 er forpligtet til at betale halvdelen af F’s transportudgifter i forbindelse med afhentning og aflevering af parternes børn frem til den 29. december 2011.
Herefter og henset til den foreliggende dokumentation for F’s afholdelse af udgifter i forbindelse med transporten i den angivne periode tages F’s påstand for landsretten til følge.
M skal betale sagsomkostninger for landsretten til F med i alt 3.750 kr. Beløbet omfatter 750 kr. til retsafgift og 3.000 kr. til udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ved fastsættelsen af beløbet til dækning af udgifterne til advokatbistand er der taget hensyn til, at sagen er behandlet på skriftligt grundlag.
Kommentar:
Det er ret sjældent, at nogen går så vidt som til at anlægge en civil sag om det økonomiske mellemværende. Den praksisændring, der har foreligget i 2009 er i dag endnu mere diffus, da Statsforvaltningen som hovedregel slet ikke fastsætter transporten.
Det økonomiske princip er nok gældende som hovedregel.
Viggo Bækgaard