M kunne ikke holde forlænget weekend i Fs samværsweekend – om fortolkning af “feriestandarden”, TFA 2010/359 ØLK
Fogedens begrundelse:
Efter sagens oplysninger lægger fogedretten til grund, at M den 9. november 2009 har meddelt F, at hun holder ferie med børnene fra den 19. november 2009 til den 23. november 2009. I henhold til Statsamtet Frederiksborgs afgørelse af 1. april 2005 bortfalder samvær under moderens ferie med børnene. På den baggrund finder fogedretten ikke, at M har misligholdt afgørelsen om samvær. Sammenholdt med afgørelsen TFA2009.444 hvoraf det fremgår, at der ikke er hjemmel i forældreansvarsloven til at regulere, hvornår bopælsforælderen holder ferie, finder fogedretten ikke, at M ikke var berettiget til at afholde ferie i perioden den 19. november 2009 til den 23. november 2009.
Landsrettens begrundelse:
M har ikke ret til ensidigt at træffe bestemmelse om, at hun holder weekend med børnene i en uge, hvor F efter resolutionen af 1. april 2005 har ret til weekendsamvær. Den omstændighed, at M selv betegner perioden som »ferie (forlænget weekend)«, og hun efter sin forklaring valgte torsdag den 19. november 2009 til afholdelse af omsorgsdag, kan ikke føre til andet resultat. Som følge heraf ophæves den trufne afgørelse, og sagen hjemvises til fortsat behandling ved Fogedretten i Roskilde.
Kommentar:
Standardbestemmelsen i statsforvaltningernes afgørelser lyder jo sådan, at samvær bortfalder i bopælsforælderens ferie. Men det er ingen steder defineret eksakt, hvor meget ferie, som bopælsforælderen må holde – og hvordan den meddeles eller fordeles.
Derfor er en afgørelse som denne udmærket til at illustrere, at bopælsforælderen selvfølgelig ikke skal kunne gøre samværet illusorisk ved at skalte og valte med egen ferie nøje tilrettelagt for at gener bopælsforælderen.
Viggo Bækgaard