Ikke udlevering af 9årig i fogedretten grundet barnets holdning, TFA 2003/427
I forbindelse med fogedsag havde fogeden og en psykolog en samtale med 9-årig. Under samtalen anførte D udtrykkeligt, at han ikke ønskede samvær med sin far. Han kunne imidlertid ikke nærmere redegøre for hvorfor, bortset fra, at hans far slog ham.
Det var psykologens og fogedens opfattelse, at barnet var noget påvirket hjemmefra til at have en så kraftig modvilje mod sin far. Han udtrykte imidlertid klart og meget hurtigt sin mening herom, hvilket han gentog flere gange uden tøven.
Fogeden bemærkede, at D ikke var mødt op til samvær ifl. M fordi D ikke ville. D har ikke set sin far siden 1998 bortset fra et enkelt overvåget samvær i 2002, der iflg. statsamtet var foregået problemløst.
“Da D ikke er mødt op til de overvågede samvær og udtrykker gentagne modvilje mod at skulle have samvær med F, finder retten, at Ds sjælelige sundhed vil blive udsat for alvorlig fare ved en tvangsmæssig udlevering. Retten har ved afgørelsen lagt vægt på Ds udtalelser, alder og hans tydelige loyalitetskonflikt.
ØLs kendelse:
“Landsretten tiltræder af de af fogedretten anførte grunde sammenholdt med skrivelse af 29. april fra cand. psych P, at samværet ikke fuldbyrdes ved umiddelbar magtanvendelse. Landsretten finder under de foreliggende omstændigheder, ikke anledning til på nuværende tidspunkt at tage kærendes subsidiære påstand om anvendelse af tvangsbøder til følge.”
kommentar:
Denne kendelse er i ret stærk modstrid med flere andre nyere kendelser. Denne kendelse er udtryk for, at landsretten har lyttet til D på bekostning af de voksne, hvilket må hilses med nogen tilfredshed. Afgørelsen illustrerer, at det set fra et rådgiversynspunkt er umådelig svært at vurdere, hvor en fogedsag ender. Den viser også, at det i nogen grad forekommer tilfældigt, i hvilket omfang børn beskyttes afhængig af, hvilke fogeder og landsdommere, der skal bedømme sagen.
Når man læser de senere afgørelser, som er offentliggjort, forekommer det ikke indlysende, at denne sag skulle medføre det konkrete resultat i forhold til andre, hvor foged- og landsret bogstaveligt talt tromler hen over børnene.
Viggo Bækgaard