Ikke samvær for tiden for 8-årig P, som ikke kan forliges med Fs samlever, Statsforvaltningen Sjælland 21. november 2010, utrykt
Problemstilling: 8-årig P har været i samvær med F men føler sig chikaneret af Fs samlever. Statsforvaltningen havde bestemt, at F skulle gennemføre samvær uden deltagelse af samleveren, hvilket ikke var blevet overholdt. P havde tidligere udtrykt, at hun gerne ville se F men var bange for samleveren.
I statsforvaltningens afgørelse anføres bl. a.
“Vi har lagt afgørende vægt på, hvad P har sagt til os. P har under samtalen med den børnesagkyndige i statsforvaltningen fortalt, at hun ikke har lyst til at se F.
Vi mener, at P har nået en alder og en modenhed, så hun forstår, hvad sagen drejer sig om. Vi mener også, at hun var i stand til at udtrykke sig frit over for os.
Vi mener derfor, at det vil være bedst for P, at der for tiden ikke bliver fastsat samvær. Vi mener også, at P har behov for fred og ro over en længere periode. ”
Statsforvaltningen imødekom ikke en anmodning om børnesagkyndig undersøgelse
