Ikke samvær eller telefonkontakt med F dømt for sædelighedsforbrydelser, TFA 2012/110 Familiestyrelsen
Statsforvaltningen havde ikke fastsat samvær. Familiestyrelsen stadfæstede med bl. a. disse betragtninger.
Ansøgning om samvær begrundet med, F har udgang fra fængslet hver tredje uge og derfor godt kan deltage i et stabilt samvær. F har også oplyst, at det er vigtigt, at børnene opretholder kontakten.
Det fremgår af Fs straffeattest, som statsforvaltningen har indhentet, fremgår det, at Fer idømt 3 år og 6 måneders fængsel for overtrædelse af straffelovens § 224 (anden kønslig omgængelse end samleje) jf. § 222, stk. 1 (samleje med barn under 15 år) jf. til dels stk. 2 (samleje med barn under 12 år eller samleje ved tvang eller fremsættelse af trusler) og til dels § 21 (forsøg). Du blev også dømt for overtrædelse af straffelovens § 223, stk. 1 (samleje med barn under 18 år, der er stedbarn), § 222, stk. 1 (samleje med barn under 15 år) jf. til dels stk. 2 (samleje med barn under 12 år eller samleje ved tvang eller fremsættelse af trusler) og § 216 stk. 1 (voldtægt) jf. § 223 stk. 1 (samleje med barn under 18 år, der er stedbarn).
Vestre Landsret stadfæstede dommen, hvor F blev dømt for seksuelle overgreb på steddatter.
M var ikke var indstillet på, at der blev fastsat samvær.
Et afslag på samvær kan være begrundet i, at barnet er udsat for en række belastninger. Der kan være tale om psykiske, fysiske eller sociale belastninger, som fører til en sådan udsathed hos barnet, at dette gør, at der ikke skal være samvær.
Afgørelsen kan også være begrundet i alvorlige problembelastninger hos samværsforælderen. Det kan for eksempel være psykiske problemer, misbrugsproblemer, vold i familien og anden grænseoverskridende adfærd, kriminalitet, andre sociale belastningsproblemer og nedsat forælderevne.
Samværsforælderens kriminalitet kan efter en konkret vurdering føre til, at der ikke fastsættes samvær alt efter det strafbare forholds art og grovhed. Dette er aktuelt ved sædelighedsforbrydelser mod børn, hvad enten der er tale om krænkelser over for det pågældende barn eller andre børn. Det samme er tilfældet, når kriminaliteten vedrører vold mod barnet og/eller bopælsforælderen.
Det forhold, at samværsforælderen sidder i fængsel kan også føre til, at der ikke fastsættes samvær – uanset kriminalitetens karakter. Ved afgørelsen foretages en konkret vurdering hvor bl.a. barnets forhold, bopælsforælderens holdning til samvær i fængsel og de mulige rammer for samværet tillægges betydning. Det vil ved vurderingen derfor også være af betydning, om et samvær i fængslet kan ske på en tryg og børnevenlig måde, eller om der er mulighed for samvær i forbindelse med udgang.
”Vi er enige med statsforvaltningen i, at det er bedst for B1 og B2, at der ikke fastsættes samvær med dig.
Ved sagens vurdering har vi lagt afgørende vægt på karakteren af de forbrydelser, som du er dømt for. Vi har også lagt særligt vægt på morens utryghed i forhold til et evt. samvær, hvilket hun har begrundet med, at du er dømt for seksuelle overgreb på din steddatter, og at hun har mistanke om, at du har krænket B1 seksuelt, fordi B1 har haft kønsvorter ved endetarmen.”
Telefonkontakt
Ifølge forældreansvarsloven kan statsforvaltningen i særlige tilfælde træffe afgørelse om anden kontakt med barnet i form af telefonsamtaler, brevveksling, elektronisk post, fotografier el.lign. (§ 22).
Statsforvaltningen kan også afslå eller ophæve en aftale eller afgørelse herom (§ 22, stk. 3).
Bestemmelserne om samvær og anden kontakt i loven finder dog ikke anvendelse, hvis barnet er anbragt uden for hjemmet efter kap 11 i lov om social service (§ 24).
”Hvis du fortsat ønsker, at der fastsættes telefonkontakt mellem B1 og dig, må du rette henvendelse til kommunen. Det er alene kommunen, der har kompetence til at behandle en eventuel ansøgning fra dig om telefonkontakt mellem B1 og dig.
Ud fra de samme grunde som for afslaget på samvær finder vi ikke grundlag for at fastsætte telefonkontakt mellem B2 og dig.”