Ikke samtale med barn på 5 år i sag om bopæl, TFA 2009/576 og U 2009/2647 VLK
Byrettens begrundelse for samtale:
Det fremgår af forældreansvarslovens § 34, stk. 1, at barnet skal inddrages under en sag om forældremyndighed og barnets bopæl, så dets perspektiv og eventuelle synspunkter kan komme til udtryk. Dette kan blandt andet ske ved samtale.
Af § 34, stk. 2, fremgår det, at forpligtigelsen til at inddrage barnet direkte i sagen ikke gælder, såfremt det må antages at være til skade for barnet, eller hvis det må anses for unødvendigt efter sagens omstændigheder.
I modsætning til den tidligere gældende bestemmelse i forældremyndighedslovens § 29 er der i forældreansvarslovens § 34 ikke fastsat nogen aldersgrænse for inddragelse af barnet.
Det er derfor rettens opfattelse, at barnet skal inddrages i sagen, idet S’ perspektiv ikke findes at være tilstrækkeligt belyst, herunder heller ikke i den børnesagkydnige undersøgelse. Det bemærkes herved, at S er fem år, og det kan ikke på forhånd afvises, at der under samtalen vil kunne komme oplysninger frem af relevans for sagen trods hans alder. Således som § 34 er formuleret, må der i øvrigt anses at være tale om en forpligtigelse for retten til at inddrage S med henblik på at belyse hans perspektiv under sagen.
Som følge heraf vil retten sammen med en af rettens faste psykologer tage en samtale med S.
Landsrettens begrundelse:
Det fremgår af § 34, stk. 1, i forældreansvarsloven, at barnet skal inddrages under en sag om dets bopæl, og at dette kan ske ved samtaler med barnet, børnesagkyndige undersøgelser eller på anden måde, der belyser barnets perspektiv.
Det fremgår videre af bestemmelsens stk. 2, at forpligtelsen til at inddrage barnet direkte i sagen ikke gælder, hvis det må antages at være til skade for barnet, eller hvis det må anses for unødvendigt efter sagens omstændigheder.
Af bemærkningerne til § 33 i forslaget til forældreansvarsloven, lovforslag nr. L 133, der blev fremsat i Folketinget den 31. januar 2007, fremgår bl.a. følgende:
»Inddragelse af børn i form af egentlige samtaler afhænger som nævnt af det enkelte barns modenhed, men det vil formentligt for de fleste ca. 7-årige være muligt at gennemføre en samtale. Der vil sikkert også i nogle tilfælde kunne gennemføres samtaler med yngre børn, ligesom der i andre tilfælde vil være 7-årige, som har svært ved at formulere sig og give udtryk for deres synspunkter ved en egentlig samtale. Da det således ofte vil afhænge af det enkelte barn, om dets perspektiv bedst belyses ved en samtale eller på anden måde, og da de oplysninger, der måtte komme frem under en sådan samtale, vil kræve særlig indsigt i børns forhold, skal samtaler med børn altid gennemføres under medvirken af kvalificerede og erfarne sagkyndige, der har viden og indsigt i børns udvikling og behov.«
Henset til det anførte, og da barnets perspektiv er belyst ved en børnesagkyndig undersøgelse, finder landsretten, at der ikke bør afholdes en samtale med S, der fyldte 5 år den – – – maj 2009, og som efter det oplyste har betydelige sprogproblemer, hvorfor (kendelsen ophæves).
Kommentar:
Det har hele tiden været gængs teori og praksis, at en børnesagkyndig undersøgelse er inddragelse af barnet, og at det således er undtagelsen, at der også skal gennemføres en samtale med barnet.
Viggo Bækgaard