Ikke samtale med 12-årig D et år efter seneste børnesagkyndige undersøgelse. Enighed om, at D var i en positiv udvikling, TFA 2010/331
Byrettens begrundelse:
S har fra midten af 2006 boet på den socialpædagogiske institution, Opholdsstedet – – -, og det kan efter de foreliggende oplysninger om S samlet vurderes, at han har gennemgået en meget positiv udvikling på opholdsstedet, og at S’ følelsesmæssige, sociale og kontaktmæssige vanskeligheder er blevet reduceret i væsentlig grad under opholdet på institutionen.
Med henvisning til den børnesagkyndige undersøgelse og den erklæring, der er blevet udfærdiget i tilknytning til undersøgelsen, samt med henvisning til i øvrigt foreliggende oplysninger om S’ forhold kan det dog også lægges til grund, at S fortsat har særlige behov for tryghed og omsorg, og at det endvidere utvivlsomt fortsat er påkrævet, at S fremover modtager pædagogisk og psykologisk behandling med henblik på, at hans muligheder for at udvikle sig i en positiv retning kan forøges.
Det er rettens vurdering, at S’ positive udvikling med sikkerhed kan varetages på Opholdsstedet – – -, og det er et klart indtryk, at sagsøgte hidtil har haft et godt samarbejde med myndighederne og med opholdsstedet for at sikre opfyldelsen af S’ særlige behov.
Det må efter det oplyste i den børnesagkyndige erklæring om det noget anstrengte samarbejde, der gennem de seneste måneder er opstået mellem sagsøgeren og kommune/opholdssted antages, at sagsøgte er den af parterne, der bedst vil kunne indgå i et sådant samarbejde, der er nødvendigt for S.
Herefter og i øvrigt med henvisning til parternes uenighed og vanskeligheder med hensyn til etableringen af et nødvendigt samarbejde med den anden part for, at det bedste grundlag for opfyldelsen af S’ behov kan tilvejebringes, bedømmes det at være bedst for S, jf. forældreansvarslovens § 4, at der ikke foretages ændringer i forholdene vedrørende forældremyndigheden og bopælen for ham.
Fs påstand om frifindelse tages derfor til følge.
Landsrettens begrundelse:
Efter landsrettens opfattelse vil det være uhensigtsmæssigt at gribe ind i S’ positive udvikling ved på ny at inddrage ham direkte i retssagen. Uanset den seneste børnesagkyndige undersøgelse er godt et år gammel, finder landsretten ud fra en samlet vurdering, at barnets perspektiv er tilstrækkeligt oplyst i nærværende sag, således at der kan tages hensyn til S’ egne synspunkter i overensstemmelse med hans alder og modenhed, jf. forældreansvarslovens § 5. Efter sagens omstændigheder finder landsretten det således ikke nødvendigt på ny at inddrage S direkte i sagen, jf. forældreansvarslovens § 34, stk. 2, 2. led.
Begge forældre har for landsretten forklaret om den positive udvikling, S er inde i navnlig i forhold til skolegang både fagligt og socialt. Denne positive udvikling må anses for et resultat af et godt samarbejde over en længere periode mellem indstævnte, Opholdsstedet – – – og – – – Kommune. Dette samarbejde er nødvendigt for at give S den fornødne ro og stabilitet, som en fortsat positiv udvikling må antages at være betinget af. Indstævnte findes bedst at kunne varetage samarbejdet. Herefter og i øvrigt af de grunde, der er anført af byretten, stadfæster landsretten dommen.