Ikke overførsel af forældremyndighed over 7-årig P og ej heller fælles forældremyndighed. M har uden rimelig grund hindret samvær (samværschikane), TFA 2013/83 VLD
Byrettens begrundelse:
A har altid boet hos sin mor, som hun er stærkt knyttet til. A har aldrig boet sammen med sin far. På baggrund af den børnesagkyndige undersøgelse og udtalelsen fra A’s skole i elevplanen fra marts 2012 finder retten at kunne lægge til grund, at A trives hos sin mor. A har igennem årene haft begrænset kontakt med F. Uanset årsagen til dette findes det ikke at være A’s tarv, at hun skal flytte fra sin mor.
Det fremgår af sagsforløbet, at M har stor modvilje mod F, hvilket har vanskeliggjort parternes samarbejde. Forholdet er af den grund stadig meget konfliktfyldt, og der er derfor tungtvejende grunde til, at parterne ikke skal have fælles forældremyndighed. Retten finder derfor ikke grundlag for at ændre på forældremyndigheden.
På baggrund af de børnesagkyndige undersøgelser, der er udarbejdet, og beskrivelserne fra de overvågede samvær finder retten, at det kan lægges til grund, at A’s modvilje mod at blive udleveret skyldes M’s modvilje mod F. M vil således ved en holdningsændring til samværet have mulighed for at ændre A’s reaktion på at skulle udleveres. Efter den børnesagkyndige erklæring af 5. august 2011 og psykolog P’s forklaring må det lægges til grund, at et samvær med F vil være positivt for A, og at det også på sigt vil være af betydning for A’s udvikling, at hun lærer sin far at kende.
I overenstemmelse med anbefalingen i den børnesagkyndige undersøgelse og F’s påstand fastsættes der kun hverdagssamvær, da det vurderes, at A ikke er klar til samvær med overnatning.
Da samværet igen har været afbrudt i en periode, og da den børnesagkyndige undersøgelse belyser, at M har brug for hjælp i forbindelse med gennemførelse af samvær, bestemmes det, at de første 6 samvær skal være støttet af psykolog P i forbindelse med udleveringen af A.
Landsrettens begrundelse:
Efter oplysningerne i sagen lægges det til grund, at M gennem flere år og uden rimelig grund har hindret gennemførelsen af F’s samvær med A. Der ikke er grundlag for at betvivle, at F er kompetent som far og derfor velegnet til at have forældremyndigheden over A.
Efter indholdet af den børnesagkyndige erklæring og det, der i øvrigt er oplyst om A’s forhold, finder landsretten det imidlertid efter en samlet vurdering betænkeligt – i alt fald på nuværende tidspunkt – at anse det for bedst for A, at forældremyndigheden over hende overføres til F. Der er herved særligt lagt vægt på, at A hele sit liv har boet sammen med M, som hun er nært knyttet til, at A fra hun var ca. 1½ år kun har haft en meget sporadisk kontakt til F, og at hun blandt andet på grund af M’s udtalelser om F for tiden må antages at have et meget ambivalent forhold til ham.
Det tiltrædes på denne baggrund, at M er frifundet for påstanden om, at forældremyndigheden over A overføres til F.
Under hensyn til det meget konfliktfyldte forhold mellem M og F, og da M fortsat har stor modvilje mod F, findes fælles forældremyndighed over A at indebære en væsentlig risiko for, at der vil opstå samarbejdsproblemer og deraf følgende konflikter mellem parterne til skade for A. Efter det anførte tiltrædes det derfor, at det er bedst for A, at M beholder forældremyndigheden alene.
Herefter, og da ankesagen efter parternes påstande ikke omfatter byrettens afgørelse om samvær, stadfæster landsretten dommen.
Kommentar:
Sagen er en blandt mange, hvor der tilsyneladende foreligger regulær samværschikane. M har haft F anmeldt for seksuelle overgreb på P. Politiet havde henlagt sagen. Der havde været utallige fogedforretninger.
F og M var gået fra hinanden før Ps fødsel, og F har kun sporadisk haft samvær med P.
Min mavefornemmelse siger, at afgørelsen virker rigtig af hensyn til P.
Men hvor går grænsen egentlig? Det synes jeg, at der er et større og større behov for at få afklaret.
Der er generel behov for debat af emnet.
Med ændringerne i forældreansvarsloven er det blevet lettere at opnå afskæring af den anden part ved at holde ”krigen” i kog. Er det rimelig?
Hvordan konsekvenssætter vi, uden at det går ud over børnene? Jeg mener, at der er behov for det.
Se min artikel om samværschikane.
Viggo Bækgaard