Ikke overførelse af forældremyndighed over 11-årig trods samværssabotage, TFA 2013/612 ØLD
Landsrettens begrundelse:
Efter parternes forklaringer må det lægges til grund, at der navnlig efter samlivsophævelsen har været konflikter mellem parterne omkring samvær, hvor sagsøgte uden nærmere begrundelse vedvarende har nægtet at udlevere S til samvær med sagsøgeren. På baggrund af oplysningerne i akterne fra statsforvaltningen og i den børnesagkyndige erklæring må det endvidere lægges til grund, at sagsøgeren har været meget samarbejdsvillig og har gjort et ihærdigt forsøg på at opretholde en god kontakt til S, og at der ikke er konstateret forhold hos sagsøgeren, der gør ham uegnet til at have samvær med S. Det er imidlertid nu flere år siden, at sagsøgeren har haft samvær med S til trods for, at der tidligere har foreligget afgørelser om samvær med S og til trods for, at sagsøgeren igennem en lang årrække har forsøgt at få fuldbyrdet samværsafgørelserne. Retten finder på denne baggrund, at sagsøgte uden rimelig grund har hindret samværet mellem S og sagsøgeren. Sagsøgte har således udøvet samværschikane i mange år og i størstedelen af S’ liv.
Ved bedømmelsen af, om det er bedst for S at overføre forældremyndigheden over S til sagsøgeren, skal der bl.a. tages hensyn til, at et barn har ret til to forældre, og at det er en vigtig del af denne bedømmelse af, hvad der er bedst for barnet, om den ene forælder uden rimelig grund hindrer den anden forælders kontakt med barnet.
Det fremgår af den børnesagkyndige undersøgelse og oplysningerne fra S’ skole, at sagsøgte, på trods af hun beskrives, som en noget skrøbelig person, har formået at være en god mor for S, der er blevet en velstimuleret, klog og glad dreng, og som er meget glad for og nært knyttet til sin mor. Det fremgår endvidere, at S ikke har lyst til at se sin far, at han mener, at faderen lyver, at S er meget bange for, at faderen skal tage ham med sig imod moderens vilje, og at S er meget påvirket af moderens negative holdning til sagsøgeren.
På baggrund heraf finder retten, uanset sagsøgtes massive og vedvarende samværschikane, at det vil være så indgribende og forbundet med sådanne omkostninger for S, hvis forældremyndigheden over ham overføres til sagsøgeren, at en overførelsen af forældremyndigheden på nuværende tidspunkt ikke vil være bedst for S. Det bemærkes samtidigt, at retten ikke finder, at der er hjemmel til at overføre forældremyndigheden til sagsøgeren betinget af særlige vilkår.
Der har i forbindelse med den børnesagkyndige undersøgelse været forsøgt iværksat overvåget samvær mellem sagsøgeren og S. Det fremgår af oplysningerne i den børnesagkyndige undersøgelse, at S under samværet var anspændt, vred, utilpas og grædende, og at han følte sig forfulgt, misforstået og ikke hørt. Ifølge den børnesagkyndiges vurdering vil det ikke på nuværende tidspunkt være godt for S at blive tvunget til samvær igen og det vil være til skade for S, idet S aktuelt er så negativt indstillet overfor sagsøgeren, at han føler det som et overgreb at skulle være sammen med sagsøgeren. Den børnesagkyndige vurderer endvidere, at det ikke vil være et godt udgangspunkt for at skabe en bæredygtig kontakt mellem S og sagsøgeren, uanset grunden til S’ negative holdning til sagsøgeren.
Under disse omstændigheder finder retten, at det vil udsætte S’ sjælelige eller legemlige sundhed for alvorlig fare, hvis der fastsættes samvær mellem S og sagsøgeren, også uanset om dette samvær måtte være overvåget, hvorfor retten finder, at det vil være bedst for S, at der ikke på nuværende tidspunkt fastsættes samvær.
Landsrettens begrundelse:
Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det af de af byretten anførte grunde, at M uden rimelig grund i mange år og i størstedelen af S’ liv har hindret samværet mellem S og F, der efter de foreliggende oplysninger som udgangspunkt må anses for velegnet til at have forældremyndigheden over S.
Imidlertid finder landsretten af de grunde, der i øvrigt er anført af byretten, herunder navnlig i lyset af den børnesagkyndige undersøgelse, at en overførsel af forældremyndigheden til F på nuværende tidspunkt ikke vil være bedst for S, og at det heller ikke vil være bedst for ham, at forældremyndigheden tillægges F midlertidigt.
Landsretten stadfæster herefter byrettens dom, i det omfang den er påanket.