Ikke ophævelse af fælles forældremyndighed trods dybe uoverensstemmelser, TFA 2015/409 VLK
Byrettens begrundelse:
Efter forældreansvarslovens § 11, 2. pkt., er det afgørende ved vurderingen af, om en fælles forældremyndighed skal ophæves, om der er holdepunkter for at antage, at forældrene ikke i fremtiden kan samarbejde om barnets forhold til barnets bedste.
Retten lægger til grund, at forældrenes kommunikation siden samlivsophævelsen har fungeret dårligt, og at der er dybe uoverensstemmelser mellem parterne. Det fremgår endvidere, at der har været kontroverser mellem forældrene om mange småting i relation til børnene. På den anden side har forældrene evnet at samarbejde om alle de større og væsentlige ting i børnenes tilværelse, og det fremgår af indhentede udtalelser fra henholdsvis skole og SFO, at børnene aktuelt fungerer fint, og at man oplever et godt samarbejde med forældrene.
Efter en samlet bedømmelse, hvorunder retten lægger vægt på, at der er tale om velfungerende forældre og velfungerende børn, må retten lægge til grund, at der – uanset forældrenes personlige uvenskab – er et sådant samarbejdspotentiale til stede, at det må antages, at forældrene fremadrettet vil kunne samarbejde om børnenes forhold til børnenes bedste. Der er således ikke grundlag for at antage, at det vil være bedst for børnene, at den fælles forældremyndighed ophæves.
Landsrettens begrundelse:
Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at der ikke er grundlag for at ophæve den fælles forældremyndighed.
Det, der er fremkommet for landsretten, kan ikke føre til andet resultat.