Ikke ny børnesagkyndig undersøgelse eller dommersamtale med 11-årig, TFA 2009/406 ØLK

Ikke ny børnesagkyndig undersøgelse eller dommersamtale med 11-årig, TFA 2009/406 ØLK

Byrettens begrundelse

De af sagsøgte anførte indsigelser mod den foretagne børnesagkyndige undersøgelse findes ikke at have en sådan karakter, at begæringen om en ny børnesagkyndig undersøgelse bør imødekommes.

De anførte indsigelser vil nærmere kunne belyses af sagsøgte under partsforklaringen og i proceduren under hovedforhandlingen.
Det fremgår af den børnesagkyndige undersøgelse, at den børnesagkyndige har haft 4 samtaler med S, en samtale i hver af forældrenes hjem og 2 samtaler på den børnesagkyndiges klinik, hvortil S blev fulgt af mor den ene gang og far den anden gang.

Retten finder således, at S’ perspektiv og mening er tilstrækkelig belyst, således som det er tænkt i forældreansvarslovens § 34, jf. § 5.
Efter det således anførte finder retten ikke grundlag for at imødekomme sagsøgers anmodning om en ny børnesagkyndig undersøgelse og heller ikke for at indkalde S til en børnesamtale i retten, derfor

bestemmes:
Sagsøgtes anmodning om en ny børnesagkyndig undersøgelse imødekommes ikke. Sagsøgtes subsidiære anmodning om at indkalde S til en børnesamtale i retten imødekommes heller ikke.

Landsrettens begrundelse.

Den børnesagkyndiges undersøgelse af 8. januar 2009 findes efter det i denne oplyste om grundlaget for undersøgelsen, det anførte om S’s udtalelser og adfærd og hans herved indirekte udtrykte forhold til forældrene og konflikten om forældremyndighed m.v. at indeholde en tilstrækkelig belysning af S’s perspektiv, jf. forældreansvarslovens § 34, stk. 1. Herefter, og da undersøgelsen ikke kan anses for baseret på utilstrækkelige oplysninger,

bestemmes:
Byrettens kendelse stadfæstes.