Ikke midlertidig samvær under sagen til F, der har lidt af svære depressioner. Psykologisk undersøgelse af F under sagen; ekstrem sagsbehandlingstid, Statsforvaltningen 13. august 2015, utrykt.

Ikke midlertidig samvær under sagen til F, der har lidt af svære depressioner. Psykologisk undersøgelse af F under sagen; ekstrem sagsbehandlingstid, Statsforvaltningen 13. august 2015, utrykt.

Problemstilling kort:

Sagen vedrører en lige godt 2-årig D ved sagens start. Forældrene har ikke boet sammen. På møde i Statsforvaltningen i begyndelsen af februar blev besluttet, at der skulle iværksættes en undersøgelse, der munder ud i en erklæring vedrørende far.

I referatet fra møde i Statsforvaltningen anføres bl. a. følgende:

”Der opleves et højt konfliktniveau på mødet. Begge forældre er påvirkede under mødet. Far let antændelig, når mor taler, og udviser en let grad af aggressivitet.”

Afgørelse fra Statsforvaltningen: ”Vi har bestemt, at der ikke fastsættes samvær under sagens behandling.”

Begrundelse:

Vi finder, at det er nødvendigt for en vurdering af, hvorvidt samvær er til Ds bedste, at der foretages en grundig undersøgelse af dine forhold, herunder særligt din psykiske tilstand og evne til at varetage et barns behov.

Der pågår i øjeblikket en undersøgelse af dette i form af udarbejdelsen af en sagkyndig erklæring.

Vi har lagt afgørende vægt på, at du siden dine 20ere har haft depressive perioder af forskellig længde og styrke – den sværeste i efteråret 2013, og at disse har medført, at du periodevis har trukket dig for omverdenen og er ”forsvundet”, ligesom det er beskrevet, at du svigter dine nærmeste og ikke er til at regne med i de depressive perioder.

Vi finder ikke, at dine oplysninger om, at dine depressive perioder ikke er slemme, når du er i en familiesammenhæng, og at det at være noget for andre, hjælper dig, kan føre til andet resultat.

Vi mener derfor, at det vil være bedst for D, at der ikke fastsættes samvær, før sagen er tilstrækkeligt oplyst. Det bemærkes herved, at den sagkyndige erklæring forventes at foreligge i slutningen af indeværende måned, hvorefter afgørelse forventes at kunne træffes efter endt høring af begge forældre.”

kommentar.

Det hører lidt med til historien, at mødet i Statsforvaltningen var meget primo februar, og at F i begyndelsen af juli beklagede sig over, at han intet havde hørt fra den pågældende psykolog. Han mente derfor, at han skulle have midlertidigt samvær.

Jeg kan sagtens forstå den frustration, en far har over, at der tilsyneladende intet er sket fra februar til begyndelsen af juli.

Når det er sagt, finder jeg sagen illustrativ på meget rigtigt.

Vi hører næsten uafbrudt på eksempler, hvor forældre ikke oplever, at Statsforvaltningen ikke forholder sig til de bekymringer, som forældrene har. Jeg har påtalt det så sent som i går, hvor jeg sendte høringssvar til den nye samværsvejledning.

Mange er også frustrerede over, at næsten ingen sagsbehandlere i deres referater omtaler parternes opførsel under mødet. Hvis ikke der kommer nogle sætninger ind om det, risikerer man for det første, at sagsbehandleren glemmer det, selv om det bør indgå i den samlede bedømmelse af, hvad der er bedst for barnet. Lige så slemt er det, at med den hyppige udskiftning af sagsbehandlere, vil den nye sagsbehandler ikke have en jordisk chance for at danne sig et neutralt indtryk af parterne.

I dette referat er – her fars – opførsel nævnt.

Så sent som i høringssvaret fra i går, er der brugt mange ord netop på spørgsmålet om midlertidige samværsafgørelser og bekymringer.

Alt i alt forekommer afgørelsen således meget klog i i udpræget tråd med, hvad vi i Landsforeningen Børn og Samvær ønsker på området.

Viggo Bækgaard

14. august 2015

Skriv et svar