Ikke midlertid forældremyndighed til F efter Ms bortførelse af barn til England, TFA 2015/504 ØLK

Ikke midlertid forældremyndighed til F efter Ms bortførelse af barn til England, TFA 2015/504 ØLK

Byrettens begrundelse:

Retten finder, at sagen er tilstrækkelig oplyst til, at der kan træffes en midlertidig afgørelse om, hvem der skal have forældremyndigheden over S under sagen.

Det må lægges til grund, at parterne har fælles forældremyndighed over S, der siden fødslen har boet i Danmark. Det må endvidere lægges til grund, at moderen i november 2014 har bragt S til England og taget ophold der uden faderens vidende og accept. Faderen har indgivet anmodning om tilbagegivelse af S til Koordinationsenheden for Børnebortførelser, og de behandler sagen som en sag om børnebortførelse.

Under disse omstændigheder findes det bedst for S, at forældremyndigheden over drengen under sagens behandling i retten midlertidigt tillægges faderen alene, jf. forældreansvarslovens § 26.

Landsrettens begrundelse:

Under hensyn til F’s personlige forhold, og da det efter M’s oplysning lægges til grund, at hun vil efterleve afgørelsen fra The High Court of Justice, finder landsretten efter en samlet vurdering, at det vil være bedst for fællesbarnet S, født juli 2013, at parterne har fælles forældremyndighed under sagens behandling.