Ikke i strid med god advokatskik at repræsentere en mor, selv om han 2 år tidligere havde haft en samtale med faderen om repræsentation i en tidligere samværssag mellem parterne, TFA 2025/35 ØLD
Byrettens begrundelse
Det følger blandt andet af god advokatskik efter retsplejelovens § 126, at en advokat ikke må bistå en klient i situationer, hvor en interessekonflikt er opstået, eller hvor der foreligger nærliggende risiko for, at en sådan konflikt vil opstå. Det er ikke bestridt af A, at der den 31. maj 2019 fandt en telefonsamtale sted mellem B og advokat A, der ikke sulterede i et klientforhold mellem dem, og at A den 25. marts 2021 indtrådte som beskikket advokat for moderen in samværssag ved Retten i Lyngby, som B havde anlagt mod A’s klient. Retten lægger på baggrund af indholdet af’s klage til Advokatnævnet og hans vidneforklaring for retten til grund, at B under telefonsamtalen den 31. maj 2019 må have beskrevet den bagvedliggende tvist med moderen om problemerne med hensyn til samværet med fællesbarnet, og at der i den forbindelse er en formodning for, at han kom med følsomme personoplysninger om sig selv, som betød, at det kunne være udelukket, at A i en retssag om samvær kunne repræsentere B’s modpart. På baggrund af det anførte tiltræder retten Advokatnævnets synspunkt om, at B med føje kunne frygte, at de plysninger, som advokat A modtog under telefonsamtalen, kunne bruges i forbindelse med hans efterfølgende repræsentation af B’s modpart i den nye samværssag. Retten tiltræder under de foreliggende omstændigheder også synspunktet om, at der påhvilede A en udvidet forpligtelse til at gennemføre et konflikttjek, så det blev sikret, at der ikke var risiko for, at der ved etableringen af klientforholdet til B’s modpart opstod en interessekonflikt. Retten tiltræder endelig under de foreliggende omstændigheder, også under henvisning til at der er er tale om en familieretlig sag med et højt konfliktniveau, at det ligeledes påhvilede A at tilrettelægge sin advokatvirksomhed således, at der ikke opstod risiko for en interessekonflikt, og at det ikke er op til Advokatnævnet at redegøre for, hvordan A kunne have sikret sig, at han ikke var inhabil, da han indtrådte som advokat for B’s modpart i den nye samværssag. Det er således under de foreliggende omstændigheder uden betydning for rettens vurdering, at det ikke blev etableret en klientrelation mellem A og B efter telefonsamtalen den 31. maj 2019, eller at A har glemt, hvad han talte med B om den 31. maj 2019.
Retten finder på den anførte baggrund, at advokat A har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, og at Advokatnævnet behørigt begrundede afgørelsen af 2. marts 2022.
Da retten efter sagens karakter og de sanktioner, som advokat A tidligere er blevet pålagt af Advokatnævnet den 7. maj 2015, den 29. februar 2016 og den 30. august 2017, tiltræder, at han nu er idømt en bøde på 40.000 kr., stadfæster retten Advokatnævnet afgørelse af 2. marts 2022 med sagsnr. ….
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af Advokatnævnets advokatudgift med 16.250 kr. Advokatnævnet er momsregistreret.
Byrettens resultat:
Advokatnævnets kendelse af 2. marts 2022 vedrørende advokat A stadfæstes.(Advokaten dømmes)
A skal til Advokatnævnet inden 14 dage betale sagsomkostninger med 16.250 kr.
Landsrettens begrundelse
Landsretten lægger til grund, at B den 31. maj 2019 telefonisk henvendte sig til advokat A vedrørende spørgsmålet om eventuel repræsentation i en konfliktfyldt sag mellem B og moderen til fællesbarnet … om bopæl og samvær, og at der var en længerevarende samtale mellem B og advokat A, hvorunder det blev drøftet, om advokaten skulle overtage sagen. Advokat A sendte efterfølgende en e-mail med oplysning om timepris og et tidsestimat.
B vendte ikke tilbage. Der blev ikke indgået aftale om repræsentation, advokat A oprettede ikke en sag på henvendelsen, og der skete ikke fakturering.
I en efterfølgende samværssag mellem B og moderen til deres fællesbarn blev advokat A i 2021 beskikket som advokat for modparten og repræsenterede hende under to retsmøder henholdsvis den 16. august 2021 og den 6. januar 2022. Såvel B som advokat A’s klient havde da antaget andre navne. B gjorde ikke under sagen indsigelser mod, at advokat A repræsenterede modparten, og sagen blev den 6. januar 2022 afsluttet med forlig.
Efterfølgende klagede B til Advokatnævnet og gjorde gældende, at der forelå en interessekonflikt.
Henset til den forløbne tid siden telefonsamtalen og til, at parterne havde skiftet navne, finder landsretten ikke grundlag for at tilsidesætte advokat A’s forklaring om, at han ikke under samværssagen erindrede telefonsamtalen med B. Det kan efter advokat A’s og advokat C’s forklaringer ikke lægges til grund, at advokat A under afhøringen af B brugte oplysninger, der ikke fremgik af sagens akter, men var fremkommet under telefonsamtalen i 2019.
Spørgsmålet er herefter, om advokat A har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, ved ikke i rimeligt omfang at sikre sig, at der ikke forelå en interessekonflikt ved repræsentationen af B’s modpart.
Advokat A har forklaret, at han foretog sædvanligt »konflikttjek« i overensstemmelse med kontorets retningslinjer forud for, at han påtog sig sagen.
Højesteret har i U.2022.4515 udtalt, at det ikke er muligt generelt at fastslå, hvilke undersøgelser en advokat skal iværksætte for at sikre, at der ikke er tale om interessekonflikter. Dette må fastlægges bl.a. i lyset af sagens karakter.
Landsretten finder, at en advokat ved at modtage fortrolige oplysninger efter omstændighederne, også uden at der foreligger et klientforhold, kan bringe sig i en situation, hvor der opstår en interessekonflikt, hvis advokaten efterfølgende påtager sig at repræsentere en modpart. Det er dog i familieretlige tvister ikke enhver sonderende telefonisk henvendelse fra en part, der kan medføre, at advokaten efterfølgende ikke kan påtage sig at repræsentere modparten, og det kan ikke generelt pålægges advokater at registrere samtlige sådanne henvendelser og opbevare registreringerne med henblik på at sikre sig mod fremtidige interessekonflikter.
Efter en samlet vurdering, herunder også under hensyn til det oplyste om omstændighederne ved B’s henvendelse, den forløbne tid siden henvendelsen fandt sted og til, at parterne efterfølgende optrådte under andre navne, finder landsretten i det foreliggende tilfælde ikke, at det kan bebrejdes advokat A, at han ikke var opmærksom på en eventuel interessekonflikt ved at repræsentere B’s modpart i en senere samværssag.
Landsretten finder herefter ikke, at advokat A har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, og ophæver derfor Advokatnævnets kendelse.
Efter sagens udfald skal Advokatnævnet i sagsomkostninger for begge retter betale 70.560 kr. til advokat A. 62.500 kr. af beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms, 2.000 kr. er til retsafgift og 6.060 kr. er til dækning af udgifter til vidneførsel. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til, at hovedforhandlingen i landsretten har varet en fuld retsdag.
Landsrettens resultat.
Advokaten frifindes.
Kommentar.
En advokat skal selvfølgelig være rigtig varsom i forhold til eventuelle interessekonflikter.
Det er børnelærdom for en advokat og aldeles forståeligt, at man ikke først kan være advokat for den ene part og senere for den anden.
En sag som denne handler om grænser.
En advokat som jeg kan godt hoppe lidt i stolen, når jeg ser sådan en sag.
For mig personligt gælder, at jeg optræder meget synligt på nettet. Jeg rådgiver uendelig meget for eksempel i lukkede facebookgrupper og får ganske mange såkaldte second opinion henvendelser. Det kan være henvendelser fra personer, som har en advokat og ”lige vil høre” eller forklaret et eller andet.
Det er såmænd ikke mange minutter siden, jeg sidst har haft en mailudveksling med en, hvor jeg var bevidst om, at vi tidligere har talt/mailet sammen men aldeles ingen hukommelse om, hvad det dengang handlede om.
I det praktisk virkelige liv er man som advokat ikke helt sjældent ud for situationer, der ligner denne sags problemstilling.
Udfordringerne kan være mange i det praktiske liv. Den største er, at man aldrig journaliserer samtaler i ”ikke-sager”. Problemstillingerne ligner ofte hinanden til forveksling. Det er kun, hvis der er et eller andet ganske specielt i faktum, at man typisk siger ”nåe ja”.
Spørgsmålet er i virkeligheden, om man skal afvise at tale med folk uden sagsoprettelse og afregning. For så er man nemlig sikker i forbindelse med det sikkerhedstjek, man udfører ved oprettelse af sagerne.
Personligt vil jeg ikke derud.
Der er nemlig brug for advokater, som også bruger tid på at rådgive ”uden beregning”. Det skal vi ikke skræmmes fra.
Viggo Bækgaard
11. juni 2025