Ikke fælles forældremyndighed over 4-årig D, TFA 2015/89 ØLD

Ikke fælles forældremyndighed over 4-årig D, TFA 2015/89 ØLD

Byrettens begrundelse:

F har fra S’ fødsel holdt kontakt med ham bortset fra i få korte perioder, hvor der grundet M’s modstand ikke har været samvær. Der har nu længe været fast samværsforløb med overnattende samvær hver uge. Det er rettens vurdering ud fra parternes forklaringer og sagens øvrige oplysninger, at F er en god far for S, og at S har stor glæde og gavn af samværet med sin far.

Udgangspunktet i forældreansvarsloven er fælles forældremyndighed, da barnet har ret til to forældre. Når fælles forældremyndighed ikke er blevet etableret fra barnets fødsel, kan retten dømme til fælles forældremyndighed, hvis forældrene ikke kan blive enige herom, og retten skønner, at fælles forældremyndighed er bedst for barnet.

Det fremgår af parternes forklaringer, at der løbende har været nogle samarbejdsproblemer. Men parterne har i de seneste år været i stand til at praktisere samvær herunder med afhentning og/eller aflevering på bopælen hver uge, og S er af kommunens socialrådgiver i april 2014 vurderet som værende i generel god trivsel. For tiden er konfliktniveauet mellem forældrene øget på grund af F’s beslutning om at tage kontakt til S’ mormor, så kontakten mellem S og hans mormor kan opretholdes på trods af M’s beslutning om ikke at se sin mor.

Retten finder ud fra en samlet vurdering, at der bør være fælles forældremyndighed. Retten har ved sin vurdering lagt vægt på, at begge forældre tager ansvar for S og drager omsorg for hans udvikling ved at bidrage aktivt med opdragelse og forsørgelse. Der har ikke mellem forældrene været konflikter om forhold, der kræver enighed ved fælles forældremyndighed. Det skønnes at være bedst for S, at forældrene fremover er fælles om de væsentlige beslutninger i hans liv, og at F får mulighed for at få relevante informationer om S og for også at være en synlig og aktiv forælder i forhold til S’ børnehave og senere skole.

Landsrettens begrundelse:

Parterne har samstemmende forklaret, at deres samarbejde siden S’ fødsel har været særdeles konfliktfyldt, og at der kun i meget begrænset omfang er dialog om S’ forhold. S’ samvær med sin far gennemføres dog stort set som aftalt, og det må lægges til grund, at F trods konflikterne har en god kontakt til S og indtager en vigtig rolle i barnets liv.

Landsretten lægger efter oplysningerne om S til grund, at han generelt er et barn i god trivsel, men at han også har særlige behov for støtte blandt andet følelsesmæssigt og socialt, og at han belastes af konflikter mellem forældrene. Kommunens familierådgivning har således vurderet, at konflikterne udgør en risiko for en yderligere forsinkelse i barnets udvikling.

Under disse omstændigheder, og da det må anses for tvivlsomt, at parterne evner at samarbejde i det omfang, som er påkrævet ved fælles forældremyndighed, findes det at være bedst for S, at M som hidtil har forældremyndigheden alene.

Skriv et svar