Ikke fælles forældremyndighed over 2-årig til F, der aldrig havde boet sammen med barnet (dissens), TFA 2015/52 VLD

Ikke fælles forældremyndighed over 2-årig til F, der aldrig havde boet sammen med barnet (dissens), TFA 2015/52 VLD

Byrettens begrundelse:

Afgørelsen af om parterne skal have fælles forældremyndighed, skal efter forældreansvarslovens § 4 træffes ud fra, hvad der er bedst for A.

A, der er 2 år, har en spiseforstyrrelse, og han har i en længere periode frem til ultimo december 2013 med sin mor haft ophold på behandlingsstedet G i Aarhus. Det fremgår af oplysninger fra handleplan af 3. januar 2014, at M har behov for råd og støtte til at varetage forældreopgaven, og at hendes forældreevne let påvirkes af ydre forhold. Det fremgår af udtalelsen fra vuggestuen, at A’s trivsel er i bedring, men at han fortsat har udfordringer i forhold til sin spiseforstyrrelse.

Parterne har ikke boet sammen efter A’s fødsel, og deres samarbejde har endvidere været præget af en episode i M’s hjem, hvor F blev dømt for hærværk, samt en indberetning til kommunen. F har kun i begrænset omfang haft samvær med A.

Det er rettens indtryk, at begge parter ønsker at samarbejde til A’s bedste, og at de med tiden vil kunne genopbygge tilliden til hinanden. Det er dog rettens vurdering, at det – henset til A’s spiseforstyrrelse og de støtteforanstaltninger, der er iværksat i forhold til A og M – for tiden vil være bedst for A, at parterne ikke har fælles forældremyndighed. M’s påstand om frifindelse tages derfor til følge.

Landsrettens begrundelse:

Dommerne Hanne Kildal og Erik P. Bentzen udtaler:

Parterne boede ikke sammen, da A blev født, og de har aldrig haft fælles forældremyndighed.

På denne baggrund og af de grunde, som byretten har anført, tiltræder vi, at det vil være bedst for A, at parterne ikke for tiden har fælles forældremyndighed. Vi stemmer derfor for at stadfæste byrettens dom.

Dommer Lone Kudahl udtaler:

Afgørende for, om der bør etableres fælles forældremyndighed mellem forældrene, er, om en fælles forældremyndighed må vurderes at være bedst for barnet, jf. forældreansvarslovens § 14, jf. § 4.

Efter forklaringerne lægges det til grund, at selv om parterne ikke officielt boede sammen, havde de et samliv i ca. 1½ år, indtil forholdet endte, da M var 6 måneder henne i graviditeten. F har siden A’s fødsel vist interesse for og løbende haft samvær med A, i det omfang det har været muligt under hensyn til A’s spiseforstyrrelse.

Efter udskrivningen fra G den 22. december 2013 er der etableret støtte omkring M, og A’s udvikling følges nøje. Endvidere har parterne aftalt og praktiseret samvær, indtil E Kommune får igangsat det støttede samvær. Efter det oplyste er A i en god udvikling, og samværet med F er under de givne rammer velfungerende.

Efter bevisførelsen er det således ikke sandsynliggjort, at parternes samarbejde, herunder om A’s særlige behov, er så konfliktfyldt, at omstændighederne med fornøden vægt taler imod at etablere fælles forældremyndighed. Denne dommer stemmer derfor for, at F’s påstand om fælles forældremyndighed tages til følge.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, således at byrettens afgørelse stadfæstes.

Skriv et svar