Ikke erstatningssamvær for ferie, som M havde varslet rettidigt, TFA 2010/560 ØLK

Ikke erstatningssamvær for ferie, som M havde varslet rettidigt, TFA 2010/560 ØLK

Fogedrettens begrundelse:

Det er ubestridt mellem parterne, at S ikke er blevet udleveret til samvær den 12. februar 2010. Tvisten mellem parterne er, om M var berettiget til at holde vinterferie med S.

Af fremlagte samværsresolution af 21. november 2008 fremgår ikke direkte, om M kan holde vinterferie med S i lige år. Spørgsmålet beror på en fortolkning af samværsresolution af den 21. november 2008. Det følger af Østre Landsrets kendelse af 4. februar 2009 i sag B-213-09, der er trykt i Ugeskrift for Retsvæsen årgang 2009, side 1350, at et spørgsmål om fortolkning af en samværsresolution henhører under statsforvaltningen. Fogedretten kan derfor ikke tage stilling til, om der måtte foreligge en misligholdelse af samværsresolutionen vedrørende denne del.

Ud fra M’s forklaring understøttet af fremlagte e-mail af 16. januar 2010 finder fogedretten, at M har udtrykt sin hensigt over for F om at have S i uge 6, hvor vinterferien falder i skolerne i København. Ud fra det forelagte korrespondance mellem parterne lægger fogedretten dog til grund, at F ikke har givet sit samtykke til, at M kan holde vinterferie med S. På den baggrund finder fogedretten, at M ikke har været berettiget til ikke at udlevere S til samvær.

Det fremgår af retsplejelovens § 536, stk. 5, at fogedretten kan fastsætte erstatningssamvær for et samvær, der ikke har kunnet udøves under fuldbyrdelsessagen.

Fogedretten finder derfor, at F er berettiget til at have erstatningssamvær med S i fem dage. Erstatningssamværet fastlægges efter nærmere aftale mellem parterne.

Fogedretten har ikke inddraget materiale indsendt den 10. marts 2010, da materialet er kommet efter, sagen var til behandling i fogedretten.

Derfor bestemmes:

Sagen fremmes, således at F efter nærmere aftale mellem parterne kan have samvær i en uge med S.

Østre Landsrets kendelse:

Det fremgår af de foreliggende oplysninger, at der forud for den del af M’s e-mail af 16. januar 2010, der er citeret i fogedrettens kendelse, er en omtale af ferie med S.

Det fremgår udtrykkeligt af resolutionen, at det løbende samvær bortfalder, når det falder helt eller delvis i bopælsforælderens ferie, hvis bopælsforælderen afholder 1 uges ferie eller mere.

Da M med e-mail af 16. januar 2010 må anses for at have varslet ferie med S i uge 7, og således med det foreskrevne varsel, bortfalder det løbende samvær fra fredag den 12. februar til fredag den 19. februar 2010.

Der er herefter ikke grundlag for at fastsætte erstatningssamvær.