Ikke erstatningssamvær, da krav først indgivet efter, at samværet skulle have fundet sted, TFA 2008/544 VLK
Fogedrettens begrundelse:
Fogedretten kan kun fastsætte erstatningssamvær for et samvær, der ikke har kunnet udøves under fuldbyrdelsessagen, jf. retsplejelovens § 536, stk. 5.
Henset hertil, og til at fogedrekvisitionen er indgivet til fogedretten den 15. januar 2008, er det herefter alene et spørgsmål om, hvorvidt der skal fastsættes erstatningssamvær for det samvær, der er mistet den 17. og den 28. januar 2008.
Ifølge forarbejderne til retsplejelovens § 536, stk. 5, kan der fastsættes erstatningssamvær, i tilfælde af at en bopælsforælder uden grund forhindrer samværet. Det følger endvidere af forarbejderne, at formålet hermed er at sikre, at den løbende kontakt til samværsforælderen ikke afbrydes eller forhindres.
Efter parternes forklaringer om de sikkerhedsmæssige foranstaltninger i relation til »hullet« i mellemgangen hos F, finder fogedretten, at der for M var rimelig grund til den 17. januar 2008 at forhindre samværet med B på 2 år, og der er derfor ikke grundlag for at fastsætte erstatningssamvær for det mistede samvær.
For så vidt angår samværet den 28. januar 2008 finder fogedretten ikke, at der, da F henvendte sig personligt på hospitalet på Fyn med henblik på at få udleveret B til samvær, var rimelig grund til at forhindre samværet. Da samværet efter det oplyste imidlertid efterfølgende er genoptaget fuldt ud i overensstemmelse med statsforvaltningens afgørelse, og den løbende kontakt mellem F og B derved er genetableret, finder fogedretten efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder ikke grundlag for at fastsætte erstatningssamvær for det mistede samvær den 28. januar 2008, hvorfor Fs påstand om erstatningssamvær ikke tages til følge.
Landsrettens begrundelse:
Det fremgår af retsplejelovens § 536, stk. 5, at fogedretten kan fastsætte erstatningssamvær for et samvær, der ikke har kunnet udøves under fuldbyrdelsessagen. Da anmodningen til fogedretten om udlevering er indgivet den 15. januar 2008, tiltrædes det, at fogedretten ikke er kompetent til at træffe afgørelse vedrørende spørgsmålet om fastsættelse af erstatningssamvær for det mistede samvær den 14. januar 2008.
Samværet den 17. januar 2008 blev nægtet under henvisning til de sikkerhedsmæssige forhold på F’s daværende bopæl. Fogedretten har – efter at parterne havde udtalt sig om spørgsmålet – vurderet, at der var rimelig grund til at forhindre samværet.
Landsretten finder ikke grundlag for at tilsidesætte denne vurdering.
Landsretten tiltræder endvidere, at der ikke var rimelig grund til at forhindre samværet den 28. januar 2008. Af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det imidlertid, at der heller ikke er grundlag for at fastsætte erstatningssamvær for dette mistede samvær.