Ikke erstatningssamvær, da der ved ny samværsaftale var genetableret samvær, TFA 2014/451 ØLK
Byrettens begrundelse:
Det fremgår af notat fra Statsforvaltningen dateret 19. marts 2014, at parterne har aftalt fem nye datoer for overvåget samvær startende den 20. juni 2014. Der er ikke i notatet taget stilling til den nye aftales betydning for den aftale, som parterne indgik den 12. december 2013, hvor der aftaltes løbende samvær startende den 9. januar 2014. Ud fra det oplyste på fogedretsmødet den 21. maj 2014 må fogedretten lægge til grund, at parterne er enige om, at der ikke er fastlagt eller aftalt noget samvær efter den 18. juli 2014.
Fogedretten finder derfor, at den nye aftale om samvær af 19. marts 2014 har erstattet den aftale om løbende samvær, som blev indgået den 12. december 2013. Aftalen af 19. marts 2014 er ikke aktuelt misligholdt, da første dato for samvær er den 20. juni 2014. Rekvirentens begæring om sagens fremme i overensstemmelse med aftalen af 12. december 2014 afvises derfor, jf. dog bemærkningernes straks nedenfor vedrørende erstatningssamvær.
Aftalen af 12. december 2013 har dog, fra den 10. februar 2014, hvor sagen blev indgivet til fogedretten, og indtil den 19. marts 2014 været misligholdt af M på baggrund af e-mail af 5. februar 2014, hvor rekvirenten blev meddelt, at alt samvær var suspenderet, hvorved der, mens sagen har verseret i fogedretten, og indtil den 19. marts 2014 ikke er blevet afviklet samvær 5 gange.
Fogedretten finder derfor grundlag for at udmåle erstatningssamvær for det mistede samvær i denne periode, da begæring til fogedretten blev indgivet, mens aftalen af 12. december 2013 fortsat var gældende, og idet F ikke med aftalen af 19. marts 2014 ses at have givet afkald på erstatningssamvær for det mistede samvær, da advokat Marstrand, ifølge notatet fra mødet i Statsforvaltningen, har oplyst, at rekvirenten ønsker at opretholde fogedsagen.
Fogedretten bemærker herved, at fastsættelse af erstatningssamvær ikke vil udsætte barnet for legemlig eller sjælelig fare, jf. retsplejelovens § 536, stk. 6, og har herved lagt vægt på, at M senest den 19. marts 2014 har været med til at indgå aftale om samvær.
Erstatningssamværet fastsættes til fem samvær a 1½ times varighed. Under hensyn til, at parterne i den seneste samværsaftale har aftalt, at samvær skal være overvåget, finder fogedretten tillige, at erstatningssamværene skal foregå overvågede, og at de tidsmæssigt bør placeres i forlængelse af det sidste samvær i aftalen af 19. marts 2014, dvs. efter den 18. juli 2014. Tidspunkter for erstatningssamværet fastsættes efter aftale med Statsforvaltningen Hovedstaden og parterne, eventuelt ved fogedrettens mellemkomst, også idet erstatningssamværet formentlig skal afvikles i sommerferieperioden.
Derfor bestemtes: Rekvirentens begæring om sagens fremme på grundlag af samværsaftale af 12. december 2014 afvises.
Der fastsættes for mistet samvær i perioden 11. februar 2014 til 19. marts 2014 5 erstatningssamvær a 1½ times varighed efter nærmere aftale med sagens parter og Statsforvaltningen Hovedstaden.
Landsrettens begrundelse:
Ifølge forarbejderne til retsplejelovens § 536, stk. 5, kan der fastsættes erstatningssamvær i tilfælde af, at en bopælsforælder uden grund forhindrer samværet. Et erstatningssamvær kan fastsættes til at finde sted umiddelbart efter, at fogedforretningen har været afholdt. Det følger endvidere af forarbejderne, at formålet hermed er at sikre, at den løbende kontakt til samværsforælderen ikke afbrydes eller forhindres. Det fremgår samtidig, at det ikke er hensigten, at fogedretten skal kunne tage stilling til det overordnede samvær fastsat af Statsforvaltningen.
Efter det oplyste tiltræder landsretten, at kærende ikke havde rimelig grund til at suspendere samværsaftalen, og at der derfor som udgangspunkt er grundlag for at træffe afgørelse om erstatningssamvær efter retsplejelovens 536, stk. 5.
Da samværet og kontakten mellem indkærede og S imidlertid blev genetableret ved parternes aftale den 19. marts 2014, der erstattede aftalen af 12. december 2013, sammenholdt med, at der skal afholdes nyt møde i Statsforvaltningen, hvorunder der må forventes at blive fastsat eller indgået aftale om fremtidigt samvær, finder landsretten ikke, at fogedretten i medfør af retsplejelovens § 536, stk. 5, har haft grundlag for at fastsætte erstatningssamvær, hvorfor bestemmes: Fogedrettens kendelse ophæves.