Ikke deleordning uanset 10-årigs ønske. Højt konfliktniveau. TFA 2014/332 Ankestyrelsen
Ankestyrelsens begrundelse i uddrag:
Du har bedt om, at samværet indskrænkes. Du har særligt henvist til, at B’s samtale i Statsforvaltningen fandt sted midt under en konfliktsituation, og at B derfor ikke har tænkt klart under samtalen. Du har også henvist til det høje konfliktniveau imellem dig og A.
A er blevet gjort bekendt med din klage. A har bedt om, at Statsforvaltningens afgørelse fastholdes. A har navnlig anført, at B er glad og trives i den nye samværsordning.
Vi ændrer Statsforvaltningens afgørelse, sådan at samværet ikke udvides. …
Vi kan supplerende oplyse, at det er en afgørende forudsætning for en deleordning, at forældrene kan samarbejde med hinanden om barnets forhold, sådan at de kan skabe sammenhæng for barnet mellem de to hjem og skabe den nødvendige fleksibilitet i samværet, bl.a. i forhold til barnets behov for kontakt med den forælder, som barnet ikke opholder sig hos, under hensyn til barnets alder og udvikling.
Det fremgår af sagen, at I gik fra hinanden i januar 2009. Der blev i den forbindelse aftalt en 5/9-ordning vedrørende B.
Der var herefter en del konflikter, navnlig vedrørende B’ storesøster, som endte med, at A’s samvær med hende – efter hendes eget ønske – blev ophævet. Du søgte efterfølgende om ophævelse af A’s orienteringsret.
Der er løbende under sagen afholdt separate møder med dig og A, idet du har oplyst, at A har været truende og voldelig over for dig.
Ligeledes har der løbende været ansøgninger fra dig om ophævelse af den fælles forældremyndighed over B.
Du og A er flere gange i løbet af sagen blevet tilbudt konfliktmægling og børnesagkyndig rådgivning, men du har ikke ønsket at benytte dig af disse tilbud.
I april 2011 suspenderede Statsforvaltningen i en periode A’s samvær med B på baggrund af oplysninger fra dig om, at A havde været voldelig over for B, hvilket du havde anmeldt til politiet. Politiet opgav denne påtale.
I forbindelse med den efterfølgende forældremyndighedssag bestemte retten den 6. januar 2012, at der fortsat skulle være fælles forældremyndighed over B. Retten bestemte samtidig, at A nu skulle have samvær hver anden lørdag fra kl. 10.00 til 16.00, henset til, at samværet havde været suspenderet i mere end et halvt år.
Ved afgørelse af 31. maj 2012 ophævede Statsforvaltningen suspensionen af samværet og bestemte således, at der fremover igen skulle være samvær hver anden uge fra onsdag til mandag. Statsforvaltningen afholdt ikke forud for denne afgørelse en samtale med B.
Ankestyrelsen bestemte den 18. januar 2013, at Statsforvaltningen skulle belyse B’ perspektiv yderligere, herunder ved afholdelse af en samtale med B samt indhentelse af en udtalelse fra skolen.
B var til samtale i Statsforvaltningen den 24. juni 2013. Følgende fremgår bl.a. af notatet fra samtalen:
”….Det er tydeligvis en rigtig svær situation for B at være til samtale om samværet. Han fremtræder således meget stille og ked af det.
Herefter fortæller B lidt om sig selv, herunder om sine familieforhold.
Om det hidtidige samvær: B redegør for 3 forskellige samværsordninger siden forældrenes skilsmisse for nogle år tilbage. Om den aktuelle 9-5 ordning med 5 dage hos faren siger B, at den er fin nok, men at han ønsker en ændring. Selvom det tydeligvis er svært for B at sige det officielt, så udtrykker han ønsket om en 7-7 ordning.
B giver udtryk for, at han er glad for begge sine forældre, og at han ønsker at være lige meget hos dem. Han siger, at han ønsker 7-7, fordi han tror det vil være godt for ham. Han understreger, at det ikke er fordi det vil være godt for forældrene, men kun for ham selv. Samtidigt bekræfter han, at det også har noget med retfærdighed overfor forældrene at gøre.
Om at være hos faren giver B udtryk for, at alt er som det skal være, og at han er glad for farens kæreste. Han synes ikke rigtigt, at der er nogen forskelle af betydning på at være hos faren og moren. Der er heller ikke nogen forhold hos hverken faren eller moren, som kunne blive bedre. Alt er som det skal være.
Om forældrenes samarbejde: B konstaterer, at de har det dårligt med hinanden.
B bekræfter, at den væsentligste årsag til, at hans storesøster ikke har samvær med faren er, at hun har været nødt til at vælge side.
Om det løbende samvær fremover: B holder fast ved, at han ønsker en 7-7 ordning.
B vejledes om, at det kan være en stor udfordring for børn at få hverdagen til at hænge sammen og fungere, når man bor lige meget i 2 hjem, når forældrene ikke har et godt samarbejde. B fastholder uden nærmere uddybning, at det er vigtigt for ham at få lov at få en 7-7 ordning.
B giver udtryk for, at han har talt med begge sine forældre om at skulle til samtale, men at ingen af dem er forberedt på, at han gerne vil have en 7-7 ordning. Hans forventning er, at moren ikke vil være tilfreds, mens faren vil være det.
….
Afsluttende bekræfter Bs sit samtykke til, at samtalens væsentligste indhold refereres i et notat, som begge forældre får at se.
Opsummering af B’ holdning til samværet: B giver udtryk for, at han fremover ønsker en deleordning med 7 dage ad gangen hos hver af forældrene. Han begrunder sit ønske med, dels at det vil være godt for ham, dels retfærdighed i forhold til forældrene.
….
Helhedsindtryk af samtalen med B: Det samlede indtryk af B er, at han er en særdeles klemt dreng, der kommer til samtalen direkte fra en åbenlys konflikt mellem forældrene angående den aktuelle samtale.
B efterlader et indtryk af, at være presset til det yderste mellem sine forældre, og at en væsentlig medvirkende faktor for ham, i forhold til at vælge en 7-7 ordning er, at komme ud af denne klemme.
Den samlede vurdering er, at det giver anledning til meget stor bekymring for B’ trivsel, hvis han fortsat skal præstere at befinde sig i konfliktfeltet mellem forældrene. Det vurderes, at han også i den nugældende 9-5 ordning er så presset, at det er fuldstændig afgørende, at forældrene forstår, at han har behov for ro i forhold til deres tvister om samværet. Således vurderes det, at løsningen for B først og fremmest ligger i, at forældrenes konflikter angående samværet ophører mere end i konkrete reguleringer i antallet af samværsdage.«
Efter en samlet, skønsmæssig vurdering mener vi, at det er bedst for B, at samværet fortsætter som hidtil fra onsdag eftermiddag til mandag morgen. Vi har herved lagt afgørende vægt på det meget høje konfliktniveau i sagen, der har varet i en årrække.
Heroverfor finder vi ikke, at B’ udtalelser i Statsforvaltningen i sig selv kan føre til, at der nu etableres en deleordning. Ved denne vurdering har vi også lagt vægt på den børnesagkyndiges vurdering af, at B er en særdeles klemt dreng, der er presset til det yderste imellem sine forældre, og at en væsentlig medvirkende faktor for ham, i forhold til at vælge en 7-7 ordning er, at komme ud af klemmen mellem sine forældre.