Ikke bedst for 10-årig, at der blev ændret bopæl for ham, så begge forældre havde bopæl over hver et barn, TFA 2013/593 ØLD
Da parterne er enige herom, tages F’s påstand om bopæl for barnet D til følge.
Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger, finder retten, at det vil være bedst for barnet S, at han har bopæl hos sin mor, jf. forældreansvarslovens § 17, stk. 2, jf. § 4.
Der er herved særligt lagt vægt på, at parterne både før og efter deres skilsmisse har haft et højt konfliktniveau, der har medført, at F er dømt for vold mod M og er meddelt tilhold mod at opsøge hende, og at parterne ikke har kunnet samarbejde om børnene. Der er endvidere lagt vægt på, at D har tilkendegivet et ønske om at have bopæl hos sin far, som M har accepteret. Der er videre lagt vægt på, at S har tilkendegivet, at han ønsker at fortsætte ordningen med, at han bor på skift hos forældrene en uge ad gangen, og at han ikke har særlige ønsker om, hvor han har bopæl. Der er endelig lagt vægt på, at parterne tidligere har aftalt at have bopælen for hvert et af børnene.
Retten finder det på denne baggrund, at det er bedst for børnene, at parterne fortsat har bopælen for hvert et barn.
M’s påstand om bopælen for B1 tages derfor til følge.
Landsrettens begrundelse:
Parterne har en 7-7 ordning, som i praksis indebærer, at S er lige meget hos sin far og mor. Ifølge den samtale dommeren og den børnesagkyndige har haft i byretten med S er han tilfreds med denne ordning og ønsker ikke ændringer heri. For ham er det underordnet, hvor han har bopæl, hvis den hidtidige ordning bevares.
Der er på den baggrund ikke er grundlag for at antage, at det vil være bedst for S, at bopælen ændres.
Det forekommer for det første vanvittigt, at der er en 7/7-ordning under det beskrevne konfliktniveau.
Atomkapløbsmodellen (et barn hos hver) er her forsøgt ført ud i yderste konsekvens.
Godt, at landsretten ikke bed på den.
Viggo Bækgaard