Ikke 7/7-ordning etableret for døv F, TFA 2010/606 ØLD
Byrettens begrundelse:
Der er enighed mellem forældrene om, at de fortsat skal have fælles forældremyndighed over fællesbørnene D og S. Forældrenes samstemmende påstand herom, der stemmer med hovedprincippet i forældreansvarslovens § 11, imødekommes derfor.
Der er mellem forældrene videre enighed om, at der skal etableres samme samværsordning for børnene. Det stemmer med konklusionen i den børnesagkyndige erklæring, hvorfor denne påstand også imødekommes.
Begge forældre findes velegnede til at tage vare på børnene.
Børnenes forbindelse med begge forældre søges bevaret ved, at børnene har ret til samvær med den forælder, som de ikke har bopæl hos, og begge forældre har ansvaret for, at børnene har samvær, jf. forældreansvarslovens § 19.
Dette betyder imidlertid ikke, at børnene altid skal være lige meget hos hver forælder. Beslutningen om, hvor mange dage børnene skal være hos hver forælder, skal tages ud fra, hvad der er børnenes bedste, jf. forældreansvarslovens § 4.
Børnenes bedste vil afhænge af det enkelte barn, herunder dets alder og personlighed. Det kan ændre sig over tid, efterhånden som barnet bliver ældre og udvikler sig.
Det bemærkes, at faren først fraflyttede det tidligere fælles hjem den 1. maj 2009. Det blev derfor besluttet på det forberedende retsmøde den 19. marts 2009, at den børnesagkyndige undersøgelse først skulle påbegyndes i juni måned, hvor faren og børnene havde haft en måned i farens nye hus, og derefter fortsætte i august efter sommerferien.
Da D skulle begynde i 1. klasse i august 2009 og S i børnehave, tilkendegav retten, at børnenes bopæl af hensyn til børnenes bedste skulle forblive hos moren, som blev boende i det tidligere fælles hjem, og at samværet med faren skulle ske efter en 5/9-ordning, mens den børnesagkyndige undersøgelse fandt sted. Begrundelsen for den midlertidige ordning var børnenes perspektiv, idet de både skulle forholde sig til en ny tilværelse delt mellem mor og far, til farens nye bolig og til en ny børneinstitution og skolestart.
Ifølge den børnesagkyndige erklæring udfærdiget den 12. oktober 2009 findes det fortsat bedst for børnene, at de har en fast base hos moren og kommer på samvær hos faren. Det gælder i særlig høj grad for D, men også for S. Den børnesagkyndige anbefaler, at børnene fortsætter den midlertidigt fastsatte samværsordning, hvorefter de kommer på samvær hos faren i en 5/9-ordning.
Familien har den særlige udfordring, at faren er døv, hvorfor kommunikationen mellem faren og børnene skal foregå på tegnsprog.
Det sagkyndige vidne V har forklaret, at tegnsproget adskiller sig fra andre sprog ved, at man ved tegnsprog udtrykker sig som en aktør på en scene. Det er af stor vigtighed for en dybdegående kommunikation, når børnene bliver teenagere, at børnene lærer og øver sig i tegnsprog, når de er børn. Børnene vil typisk kun møde tegnsproget i forbindelse med samværet med faren. Det er derfor bedst af hensyn til børnenes færdigheder i tegnsprog, at børnene er så meget som muligt sammen med faren.
Ved en afvejning af den børnesagkyndiges anbefaling af, at børnenes behov tilsiger, at de får en fast base hos moren og en samværsordning med faren ud fra en 5/9-ordning over for børnenes behov for, at der sikres dem muligheden for en dybdegående kommunikation med faren ved udvikling af tegnsprog, har retten lagt vægt på, at det sagkyndige vidne V’s oplysninger ikke baserer sig på forskning, men på erfaring fra 10-15 skilsmissefamilier, hvor der blev fastsat en samværsordning med en til to weekender pr. måned. V har ingen erfaringer med, om en 5/9- eller en 7/7-samværsordning vil give mulighed for en tilstrækkelig tegnsprogsudvikling.
Dertil kommer, at forældrene har indgået aftale om ligedeling af alle ferier.
På denne baggrund finder retten, at en afgørelse ud fra børnenes bedste i medfør af forældreansvarslovens § 4 i den nuværende situation må føre til, at børnene får bopæl hos moren, jf. forældreansvarslovens § 17, og en samværsordning, jf. forældreansvarslovens § 19, med faren i en 5/9-ordning, således at faren henter børnene i institutionerne/skole torsdag eftermiddag i ulige uger og bringer dem til institutionerne/skole tirsdag morgen i lige uger.
Ferieordningen fastsættes i overensstemmelse med forældrenes aftale herom.
Thi kendes for ret:
M og F har fortsat fælles forældremyndighed over fællesbørnene D, født juli 2002, og S, født marts 2006.
Børnene skal fremover have bopæl hos moren.
Børnene skal fremover have samvær med faren, således at han henter børnene i institutionerne/skole torsdag eftermiddag i ulige uger og bringer dem i institution/skole tirsdag morgen i lige uger.
Landsrettens begrundelse:
Efter de foreliggende oplysninger har landsretten fundet, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes afgørelse, hvorfor retten ikke har fundet grundlag for at imødekomme en anmodning fra advokat Henriette K. B. Andersen om foretagelse af en supplerende børnesagkyndig undersøgelse, ligesom der ikke findes grundlag for afhøring af et sagkyndigt vidne udpeget efter forslag fra Danske Døves Landsforbund, jf. i det hele retsplejelovens § 450 b.
Der er enighed om, at forældrene bevarer den fælles forældremyndighed over begge børn.
Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det efter en samlet vurdering af det om parternes og børnenes forhold oplyste og konklusionen i den børnesagkyndige undersøgelse, at børnene skal forblive sammen og begge fremover have henholdsvis bopæl hos moderen og samvær med faderen efter en såkaldt 5/9-ordning som bestemt i dommen.
Landsretten stadfæster derfor dommen, så vidt den er anket.