Hvad betyder det, at påsken skal deles? Den lille chikane

Hvad betyder det, at påsken skal deles? (den lille chikane)

Spørgsmål:

Vi har en datter på lige godt 3 år. Da vi gik fra hinanden, aftalte vi, at hun skulle blive boende hos mig men være lige meget hos hver.

Vi har udfyldt et skema fra Statsforvaltningens hjemmeside.

Jeg har hende i ulige uger, mens moren har hende i lige uger.

Om påsken står der kun dette: Halvt til hver.

Det er påske i næste uge, der er en lige uge. Vi har haft denne sms-udveksling:

”Mor: Hun er min i påskeferien, for det er min uge, og det ferie …. så tæller det helt til mandag.

Far: Læs samværspapirerne.

Mor: Der står intet bestemt om påsken.

Far: Læs den igen. Der står halvt til hver.

Mor: Så kan du få hende mandag, tirsdag og onsdag og aflevere hende tilbage til weekenden. Take it or leave it.”

Nu står jeg så og aner ikke, hvad jeg skal stille op.

Svar:

Det er ikke let at se, om det er den store dumhed eller den lille chikane, vi har gang i her.

Juridisk er der nemlig ikke så meget at være i tvivl om, selv om jeg synes, at selve formuleringen er temmelig diffus.

Påsken i formel forstand er dagene skærtorsdag, langfredag, påskelørdag, påskedag (søndag) og anden påskedag (mandag). Så det er de dage, som skal deles med halvt til hver. Sådan er Jeres aftale, og det kan slet ikke drages i tvivl.

Spørgsmålet er så, hvem der skal have hvilken halvdel. Det har I jo ikke skrevet ned.

Påsken i 2014 falder i uge 14 (starter i al fald der).

Jeg forstår, at mors uge starter fredag i uge 13, sådan at hun efter normal skema skulle have til fredag i uge 14.

Derfor ville det naturlige være, at hun henter fredag som planlagt og afleverer påskelørdag til frokost. Så har far barnet fra påskelørdag til normal aflevering fredag efter påske.

Som tingene falder i år, betyder den model altså, at mor får en enkelt ekstra overnatning fra langfredag til påskelørdag, og at far mister en overnatning.

Generelt må jeg sige, at ferier og helligdage altid giver anledning til diskussion og spørgsmål.

Det er klogt at præcisere en aftale så tydeligt som muligt. Den konkrete aftale er egentlig meget klar, og forskellen ville ikke være så stor, selv om normalugefordelingen havde været omvendt.

Eksemplet, som spørgsmålet udspringer af, viser egentlig, hvor lidt der skal til for at optræde chikanerende. Her er det samværsforælderen, som optræder chikanerende ved at sige, at hun ikke vil aflevere barnet, som hun skal. Derved gør hun både bopælsforælderen og i virkeligheden barnet usikker. Børn registrerer nemlig forældrenes usikkerhed.

Mor har bestemt sig for, at hun VIL have barnet i de ”rigtige påskedage”. Så spiller hun i virkeligheden dum ved sin åbenlys forkerte fortolkning.

Hvis ikke hun afleverer som forudsat i aftalen, er det chikane. Far kan i praksis ikke rigtig stille noget op, fordi man ikke kan få en foged til at træde i karakter, før aflevering skal ske. Og da det er på en lukkedag i fogedretten, vil mor altså få sin vilje ved hjælp af chikane.

Så vil far være nødt til bagefter at gå i Statsforvaltningen for at få erstatningssamvær. Det tager 7 måneder.

Kan I se, hvor vigtigt det i virkeligheden er at opføre sig ordentligt over for hinanden?

Med venlig hilsen

Viggo Bækgaard

formand og talsmand for Landsforeningen Børn og Samvær

 

 

 

Skriv et svar