Hjemvisning af samværssag til Familieretshuset til etablering af overvåget samvær, TFA 2020/198 ØLD

Hjemvisning af samværssag til Familieretshuset til etablering af overvåget samvær, TFA 2020/198 ØLD

Byrettens begrundelse:

Det fremgår af parternes forklaringer og oplysningerne i den børnesagkyndige undersøgelse, at parterne har et højt konfliktniveau, at der igennem lang tid ikke har bestået noget samarbejde mellem parterne, og at sagsøgte på grund af parternes meget konfliktfyldte forhold er bange for at mødes med og samarbejde med sagsøgeren omkring B og udtrykker en ægte bekymring for, om sagsøgeren er ude af sit misbrug af euforiserende stoffer.

Sagsøgeren har i en kortere periode ultimo 2018 været indlagt til behandling for et fuldt udviklet afhængighedssyndrom iht. ICD-10-kriterierne og har ikke efter januar 2019 aflagt urinprøver, der dokumenterer, at sagsøgeren nu er ude af sit misbrug. Der kan derfor ikke ses bort fra risikoen for tilbagefald.

Der har ikke siden september 2018 været nogen kontakt mellem sagsøgeren og B, der er 1 år gammel og etablering af et samvær på nuværende tidspunkt forudsætter, at parterne kan samarbejde omkring B og skabe den fornødne ro og stabilitet for B i forbindelse med samvær, hvilket efter det oplyste om parternes konfliktfyldte forhold ikke kan anses for realistisk. Der vil ifølge den børnesagkyndige undersøgelse også være risiko for, at parternes høje konfliktniveau vil medføre, at B vil blive »klemt« i konfliktfeltet mellem parterne, hvilket vil belaste B negativt. På den baggrund finder retten ikke, at der bør fastsættes samvær mellem sagsøgeren og B, jf. forældreansvarslovens § 1 og § 4, hvorfor sagsøgtes påstand om frifindelse tages til følge.

Landsrettens begrundelse:

Det er oplyst, at B trives og er glad. Landsretten finder, at det af hensyn til B’s relation til sin far er vigtigt, at der etableres samvær mellem dem, hvis det er muligt og til B’s bedste.

Landsretten er opmærksom på, at det er tvivlsomt, om F er helt ude af sit misbrug af stoffer og alkohol. Det bemærkes, at der ikke i sagen er oplyst om væsentlige forhold, som gør, at B ikke skulle kunne deltage i et overvåget samvær. Den børnesagkyndige har endvidere peget på muligheden for, at samvær betinges af, at F forinden afgiver ren urinprøve.

Efter en samlet vurdering finder landsretten derfor, at der på nuværende tidspunkt bør fastsættes samvær mellem F og B. Landsretten tager herefter F’s mere subsidiære påstand til følge.

(domskonklusion)

Byrettens dom ændres således, at sagen hjemvises til Familieretshuset til fastsættelse af overvåget samvær mellem F og B, født den …2018, ved en børnesagkyndig udpeget af Familieretten, samt med vilkår om, at F skal afgive ren urinprøve forud for hvert samvær.

Kommentar:

Dommen er bemærkelsesværdig derved, at landsretten i realiteten sparker sagen effektivt til hjørne og ”sikrer” en lang proces for det helt lille barn.

Familieretshuset har ikke andet valg end at iværksætte et overvåget samvær ”ved en børnesagkyndig udpeget af Familieretshuset”. Det betyder efter min umiddelbare vurdering, at man ikke ”bare” kan sende sagen til et eller andet af de typiske familiehuse, hvor alting går lidt løseligt.

Det er i al fald en dom, hvor den politiske korrekthed igen har fået førsteprioriteten, mens det reelle hensyn til det helt lille barn godt kan synes lidt langt væk.

Viggo Bækgaard