Om fuldbyrdelse af norsk samværsdom, TFA 2016/313 VLK

Om fuldbyrdelse af norsk samværsdom, TFA 2016/313 VLK

Byrettens begrundelse:

Ved Lagmannsretts dom af 14. maj 2014 er det bestemt, at rekvirenten skal have samvær med A og B i et nærmere bestemt omfang, herunder at samværet skal startes op med to overvågede besøg i Danmark og to i Norge. Derudover er der nærmere fastsat samvær med udgangspunkt i ferier og weekender og med den tilføjelse, at der ikke må gå mere end 6 uger mellem weekend eller feriesamvær. Afgørelsen kan fuldbyrdes, jf. retsplejelovens § 479 sammenholdt med lovbkg. 635 af 15. september 1986 § 5 om anerkendelse og fuldbyrdelse af nordiske afgørelser om privatretlige krav.

Det fremgår af retsplejelovens § 536, at fuldbyrdelse ikke kan ske, hvis barnets sjælelige eller legemlige sundhed derved udsættes for alvorlig fare.

Det er efter fogedrettens og den børnesagkyndiges samtaler med børnene uden for enhver tvivl, at børnene – hvis de fik lov og inden for de rigtige og støttende rammer – gerne vil se deres far. Der er på den baggrund, og idet der ikke foreligger oplysninger, der kan føre til andet resultat, ikke baggrund for at antage, at samvær mellem rekvirenten og pigerne A og B vil være til sjælelig eller legemlig skade for dem.

Det fremgår yderligere af retsplejelovens § 536, stk. 4, at fogedretten kan ændre omfang, tid og sted for samværet samt vilkårene herfor under fuldbyrdelsessagen.

Under hensyntagen til, at familien ikke længere har et tilknytningsforhold til X-gården, og idet rekvirenten har haft samvær med pigerne under sagens behandling i fogedretten, findes det ikke længere nødvendigt, at samvær skal ske under overvågning. Det er fogedrettens vurdering, at det fremadrettede samvær skal reguleres nærmere gennem Statsforvaltningens beslutning, men at opstart på samværet kan ske ved fogedrettens beslutning.

”Den af F mod M indledte fogedsag til udlevering af A og B til samvær fremmes.

Advokat S vil til fogedretten fremsende udkast til, hvorledes de 4 første samvær kan foregå.

Landsrettens begrundelse:

Fogedretten har i kendelsen taget stilling til, om bestemmelsen i retsplejelovens § 536, stk. 6, er til hinder for at bestemme, at fogedsagen skal fremmes, idet fogedretten har udsat sagen med henblik på, at faderens advokat skal komme med forslag til, hvorledes de fire første samvær skal foregå.

Af de grunde, som fogedretten har anført, tiltrædes det, at det ikke kan antages, at samvær med faderen vil udsætte pigernes legemlige eller sjælelige sundhed for alvorlig fare.

Landsretten stadfæster derfor fogedrettens kendelse.