Fuld forældremyndighed ophævet og forældremyndigheden tillagt F efter Ms bortførelse af barnet til udlandet, TFA 2015/434 VLD
Byrettens begrundelse:
Det kan lægges til grund, at sagsøgte er udrejst af Danmark med B uden samtykke fra sagsøgeren, og at hun uden hans samtykke er blevet i C med B. Retten har derfor kompetence til at behandle sagen, jf. retsplejelovens § 448 f, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 2.
Det kan ligeledes lægges til grund, at det er sagsøgte, der hovedsageligt har varetaget omsorgen for B, idet sagsøgeren var meget fraværende på grund af arbejde. Dette var tilfældet såvel før parternes samlivsophævelse i sommeren 2013 som efter samlivsophævelsen. Det forhold, at B nu – ulovligt – har opholdt sig i C i ca. 1 år hos sagsøgte, har medført, at han er blevet endnu mere knyttet til hende, selvom det også efter den sagkyndige udtalelse af 11. september 2014 kan lægges til grund, at B blev glad for at se sin far.
Retten finder det efter en samlet vurdering bedst for B, at forældremyndigheden over ham tillægges sagsøgte, således at han kan blive boende hos hende i C. Oplysningerne om forskellen i parternes indkomstforhold eller om fremtidsmulighederne i de respektive lande, kan ikke føre til et andet udfald.
Landsrettens begrundelse:
Afgørelser om forældremyndighed skal i henhold til forældreansvarslovens § 4 træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet.
Landsretten lægger til grund, at begge forældre har deltaget i omsorgen for B under hans opvækst i Danmark, idet M dog i perioder har været den primære omsorgsperson for B, når F har været bortrejst som led i sit arbejde. Efter parternes samlivsophævelse har B fortsat haft bopæl hos M, og den af parterne etablerede samværsordning har fungeret godt.
M rejste omkring den 17. oktober 2013 ud af landet med B uden forudgående at have orienteret eller truffet aftale herom med F. Efter det for landsretten foreliggende må det lægges til grund, at hun siden da ikke har medvirket til, at B har en regelmæssig kontakt med sin far. F har i forbindelse med børnebortførelsesagen i C bestræbt sig på at fastholde forbindelsen til B og på at finde løsninger på de problemer, der i vidt omfang må tilskrives M, og som er opstået i forbindelse med aftaler om samvær med B.
Efter børnebortførelsen og forløbet herefter er der konkrete holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold til barnets bedste.
Det fremgår af den børnesagkyndige erklæring, der er udarbejdet til brug for børnebortførelsessagen i C, blandt andet, at B har et tæt følelsesmæssigt bånd til moderen, og at det positive følelsesmæssige forhold mellem B og faderen er bevaret, samt at B’s parathed til samvær med faderen fremstod udtrykkeligt trods flere måneders manglende kontakt.
Den c’ske landsret i D har i kendelse af 19. februar 2015 afgjort, at M skal tilbagegive B til F inden den 15. april 2015.
Landsretten finder herefter efter en samlet vurdering, herunder at F har de bedste forudsætninger for at få en samværsordning til at fungere, at det vil være det bedste for B, at forældremyndigheden tillægges F alene.
Byrettens dom ændres derfor.