F´s sygdom (posttraumatisk stress) førte ikke til ophævelse af fælles forældremyndighed, TFA 2015/350 VLD
Byrettens begrundelse:
M og F har fælles forældremyndighed over barnet, A. Da de ikke er enige om forældremyndigheden, træffer retten afgørelse herom i medfør af forældreansvarslovens § 11. Afgørelsen træffes ud fra, hvad der er bedst for børnene, jf. forældreansvarslovens § 4.
Det fremgår af forældreansvarslovens § 11, 2. pkt., at retten kun kan ophæve den fælles forældremyndighed, hvis der er holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold til barnets bedste.
Retten lægger til grund, at F lider af posttraumatisk hjernesyndrom, som blandt andet giver sig til udtryk i hukommelsesbesvær/-svigt, træthed og besværligheder med at koncentrere sig, og at selvom F har været enig i de beslutninger, som M har truffet vedrørende A, har det alligevel medført konflikter, forsinkelser og behov for inddragelse af offentlige instanser for at få disse beslutninger gennemført. På denne baggrund er det rettens vurdering, at der er holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold til barnets bedste.
Retten tager derfor M’s påstand til følge.
Landsrettens begrundelse:
M har bl.a. forklaret, at F i begyndelsen ikke godkendte hendes og A’s adresseændring, at han ikke formåede at svare Udbetaling Danmark vedrørende børnepenge, og at hun er bange for, at F også fremover misforstår eventuelle problemstillinger og beslutningssituationer. Uanset disse episoder og M’s bekymringer for fremtidige forhold er der efter bevisførelsen i øvrigt ikke holdepunkter for at antage, at M og F ikke kan samarbejde om A’s forhold til hendes bedste, jf. forældreansvarslovens § 11, 2. punktum.
Landsretten tager derfor F’s frifindelsespåstand til følge.