Fortsat fælles forældremyndighed over drenge på 12 og 8 år, TFA 2016 213 ØLD

Fortsat fælles forældremyndighed over drenge på 12 og 8 år, TFA 2016 213 ØLD

Byrettens begrundelse:

Retten lægger til grund, at parternes kommunikation og samarbejde om børnene siden skilsmissen ikke har fungeret tilfredsstilende.

Kommunikationen foregår overvejende via børnene, og det dårlige samarbejde påvirker børnene negativt.

Retten finder det ikke realistisk, at parterne vil være i stand til at etablere et egentligt samarbejde, og retten finder derfor, at det vil være bedst for børnene, at den fælles forældremyndighed ophæves og tillægges sagsøger.

Landsrettens begrundelse:

Det er ubestridt, at parterne siden sommeren 2014 har overholdt en samværsordning, hvorefter B1 og B2 er hos F hver anden weekend fra fredag til søndag i ulige uger og hver mandag og tirsdag efter skoletid til kl. 19.30. Herudover har parterne løbende indgået aftaler om samvær i ferier.

På denne baggrund og efter en samlet vurdering af bevisførelsen, herunder parternes forklaringer om deres og børnenes forhold, den afholdte børnesamtale og udtalelserne fra skolen, finder landsretten ikke konkrete holdepunkter for at antage, at parterne ikke kan samarbejde om børnenes forhold til børnenes bedste, jf. forældreansvarslovens § 11, 2. pkt.

Landsretten tager derfor F’s påstand til følge, således at der fortsat skal være fælles forældremyndighed over parternes børn.

Kommentar:

Dommere burde engang imellem fundere over, hvorfor nogle forældre vælger at forsøge at ophæve fælles forældremyndighed. Man fører ikke sager “for sjov”.

Tænk at påstå, at det forhold, at man kan finde ud af samværstidspunkter, også er udtryk for evnen til at samarbejde generelt. Det hører under mit opfundne begreb “dommernaivitet”. Forældre SKAL finde ud af samvær uanset hvad. Kan man så også samarbejde om alt muligt andet?

Det mener landsretten åbenbart.

Viggo Bækgaard