Fortsat fælles forældremyndighed over 4½ årig D med blødersygdom trods højt konfliktniveau og Ms antagelse af problemer hos F, ØLD 25. april 2013, utrykt
Byrettens begrundelse:
Efter en samlet vurdering af det for retten oplyste, finder retten ikke, at der foreligger sådanne tungtvejende grunde, at det vil være bedst for D at den fælles forældremyndighed ophæves, jfr. forældreansvarsloven § 4, jfr. § 11.
Parterne er enige om, at D ved fælles forældremyndighed fortsat skal have bopæl hos M, jfr. forældreansvarsloven § 4, jfr. § 17.
For så vidt angår samværet, lægges det til grund, at F fra parternes ophævelse af samlivet i november 2009 havde samvær med D flere gange af flere timers varighed frem til 1. marts 2010, hvor der blev fastsat overvåget samvær, de første gange a 45 minutters varighed. I perioden 11. dec. 2011 til 1. juli 2012 var der intet samvær mellem F og D, men herefter har der været 1½ times overvåget samvær hver anden torsdag. Det fremgår af den børnesagkyndige undersøgelse, at samværet mellem F og D bør reguleres i forhold til barnets alder og udviklingsbehov, således at der sker en periodevis revurdering af samværsordningen med langsom optrapning. Efter en samlet vurdering finder retten herefter, at samværet mellem D og F bør fastsættes som nedenfor anført, jfr. forældreansvarsloven § 3, jfr. § 19, idet parterne efter udløbet af den anførte 6 måneders periode må henvende sig i Statsforvaltningen med henblik på en fornyet vurdering og optrapning af samværet.
Landsrettens begrundelse:
Landsretten tiltræder, at der ikke er grundlag for at ophæve den fælles forældremyndighed, idet der efter bevisførelsen for landsretten ikke findes at foreligge tilstrækkelige holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde, jfr. forældreansvarsloven § 11.
Efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det endvidere, at der ikke er grundlag for at nægte fastsættelse af samvær mellem D og F, og at samværet bør fastsættes som sket ved byrettens dom, dog fastsættes det overvågede samvær for en periode af 6 måneder fra landsrettens dom at regne.
kommentar:
Byretsdommen var afsagt i oktober 2012 og henviser fejlagtigt til ”tungtvejende-princippet”.
Statsforvaltningen skrev direkte efter byretsdommen, at man ikke ville respektere rettens afgørelse om overvåget samvær, da de selvsstændigt vurderer sagen. Byretten havde fastsat “beskyttet overvåget samvær” hver anden søndag i to timer og hver anden onsdag i to timer “på et neutralt sted efter statsforvaltningens nærmere bestemmelse.”
Fs advokat bad selvfølgelig straks statsforvaltningen om at iværksætte samværet. Statsforvaltningen Hovedstgaden skrev den 24. januar i den anledning ordret således:
“Statsforvaltningen skal oplyse, at vi ikke er bundet af, og ikke efterlever, afgørelser truffet af Retten. Statsforvaltningen behandler selv sager og træffer afgørelse ud fra, hvad vi finder bedst for barnet.”
Emnet var selvfølgelig genstand for drøftelse i landsretten. Landsdommerne smilede uden kommentarer, da advokaterne omtalte fænomenet. Derefter gentog de ordret ligeledes uden kommentarer byrettens domskonklusion.
Statsforvaltningens opførsel er nærmest en skandale. På domstidspunktet ligger kompetencen for samvær hos retten, og det er i praksis statsforvaltningen, der effektuerer et eventuelt overvåget samvær.
En ting er, at jeg som ”børn-og-samvær-politiker” kan være kritisk over for domstolene. Noget ganske andet er, at Statsforvaltningen udviser direkte despekt.
Viggo Bækgaard