Forældremyndighedsdom ophævet p.g.a. procedurefejl i retten. Ikke samme dommer i to retsmøder i samme sag m.v., TFA 2012/289 ØLD

Forældremyndighedsdom ophævet p.g.a. procedurefejl i retten. Ikke samme dommer i to retsmøder i samme sag m.v., TFA 2012/289 ØLD

Landsretten lægger til grund, at dommeren, som afgjorde sagen ved dom af 21. december 2011, ikke overværede retsmødet ved hovedforhandlingens indledning den 10. juni 2011, hvor parterne afgav forklaring. Landsretten lægger endvidere til grund, at parterne ikke afgav supplerende forklaring ved retsmødet den 19. december 2011, og at dommeren ikke foranledigede, at parterne vedstod de til retsbogen for den 10. juni 2011 protokollerede forklaringer.

Landsretten finder på denne baggrund, at retsplejelovens § 214, stk. 3, ikke er iagttaget, og at dette udgør en fejl med en sådan betydning for sagens behandling, at dette bør føre til, at den indankede dom ophæves, og at sagen hjemvises.