Forældremyndigheden over 11-årig tillagt professionel (advokat), da F havde dræbt M, TFA 2025/101 VLD
Byrettens begrundelse (Horsens)
Familieretten lægger til grund, at F er dømt for overtrædelse af straffelovens § 237 ved i december 2019 at have dræbt M, som på tidspunktet for dødsfaldet havde forældremyndigheden over B i henhold til midlertidig afgørelse, og at der på tidspunktet for drabet verserede en forældremyndighedssag mellem F og M vedrørende B. Ved dødsfaldet fik F forældremyndigheden over B alene i henhold til loven.
Det fremgår af forældreansvarslovens § 15 a, stk. 1, at har den ene forælder forvoldt den anden forælders død, og havde forældrene ved dødsfaldet fælles forældremyndighed, eller havde den efterlevende forælder forældremyndigheden alene, træffes der afgørelse om, hvorvidt forældremyndigheden skal forblive hos den efterlevende forælder, eller om en anden skal have forældremyndigheden.
Alle afgørelser efter forældreansvarsloven skal efter lovens §§ 1 og 4 træffes ud fra en vurdering af, hvad der er bedst for barnet.
Efter forældreansvarslovens § 4 a kan der ikke træffes afgørelse om, at F har forældremyndigheden over B, medmindre det er bedst for B, at F har forældremyndigheden over ham efter § 15 a.
Efter forarbejderne til forældreansvarslovens § 4 a indebærer bestemmelsen, at der er en klar formodning imod, at en forælder er egnet til at have del i forældremyndigheden over et barn, når den pågældende – som F – er dømt for overtrædelse af straffelovens § 237. Der kan dog helt undtagelsesvist være enkelte børn, for hvem det efter en konkret og individuel vurdering kan være bedst at opretholde kontakten til en forælder, der er dømt for alvorlig personfarlig kriminalitet. Undtagelsesmuligheden skal dog anvendes restriktivt.
Af de specielle bemærkninger til § 4 a fremgår blandt andet følgende om den vurdering, der skal foretages efter bestemmelsen:
»…
I vurderingen af, hvad der er til barnets bedste, skal indgå barnets relation til den pågældende forælder og barnets interesse i at bevare kontakten. Hensynet til den dømte forælder kan aldrig føre til, at der træffes en afgørelse, som ikke vurderes at være til barnets bedste. I vurderingen af, hvad der er til barnets bedste, skal endvidere indgå den nærmere karakter af forbrydelsen og omstændighederne i den forbindelse samt den tid, der er forløbet, siden forbrydelsen. Det forhold, at der foreligger særlige omstændigheder, såsom at parten var meget ung, da kriminaliteten blev begået, eller at der er gået lang tid siden partens løsladelse, kan dog ikke i sig selv føre til, at undtagelsen finder anvendelse. Sådanne forhold kan dog være relevante for vurderingen af barnets bedste, herunder bl.a. for vurderingen af partens evne til at drage omsorg for barnet og af risikoen for, at barnet udsættes for vold eller for at blive vidne til vold.
Det kan således bl.a. være relevant for vurderingen af barnets bedste, i hvilken kontekst forbrydelsen er begået. Det skal f.eks. indgå i vurderingen, om kriminaliteten er begået over for et familiemedlem m.v., da dette kan have betydning for vurderingen af forælderens evne til at drage omsorg for barnet og risikoen for, at barnet udsættes for vold eller for at blive vidne til vold, såfremt relationen til forælderen opretholdes. Tilsvarende kan aktualiteten af kriminaliteten have betydning for vurderingen af barnets bedste. Det vil således generelt indgå med vægt i vurderingen af, at det ikke er til barnets bedste, hvis forældrenes samlivsophævelse og/eller forældreansvarssagen er helt eller delvist udløst af den ene forælders kriminalitet. Ligeledes kan det være af relevans for vurderingen, hvis forældrene har opretholdt samlivet i en længere periode, hvor den anden forælder har været vidende om kriminaliteten, og det ikke har givet anledning til bekymring for den dømte forælders omsorgsevne. Der skal dog i denne sammenhæng være fokus på parternes relation til hinanden, herunder om der har været voldelig adfærd, eller den ene part af andre grunde har været tilbageholdende med at opløse samlivsforholdet og/eller rejse en forældreansvarssag.
Der skal i vurderingen af barnets bedste anlægges en helhedsvurdering. Barnets synspunkter, der bl.a. kan være fremkommet under en børnesamtale, skal tillægges vægt under hensyn til barnets alder og modenhed. Barnets synspunkter kan dog ikke stå alene, da der kan være situationer, hvor barnet ikke kan overskue konsekvenserne, f.eks. hvis parten er dømt for seksuelle overgreb, barnet og parten har et usundt psykisk afhængighedsforhold, eller barnet føler sig presset til at bevare kontakten til parten. Det skal i vurderingen af barnets bedste tillægges vægt, om barnet har været vidne til den kriminalitet, som parten er dømt for.
Muligheden for at gøre undtagelse efter en konkret vurdering af barnets bedste kan f.eks. være relevant i tilfælde, hvor barnets mor som kulmination på et forhold, hvor hun har været udsat for vold, slår sin samlever, der ikke er barnets far, ihjel, og hvor barnet har en meget tæt relation til sin mor, der tilsiger, at det er bedst for barnet, at moren har del i forældremyndigheden, at barnet har bopæl hos moren, eller at der fastsættes samvær eller anden kontakt med moren.
Tilsvarende kan undtagelsesmuligheden efter en konkret vurdering af barnets bedste, relationen mellem barnet og parten, og partens evne til at drage omsorg for barnet bl.a. være relevant i tilfælde, hvor barnets far har udsat moren for vold over en længere periode, og hvor moren i affekt begår grov vold mod faren.
Endvidere bør undtagelsesmuligheden overvejes, hvor forælderen for en længere årrække siden er dømt for en mindre alvorlig voldshændelse, der dog klassificeres som grov vold, forælderen og offeret ikke havde en nær relation, den anden forælder har været vidende om kriminaliteten under parternes forhold, barnet og forælderen har et nært og godt forhold, og der i øvrigt ikke er forhold, der tilsiger, at det ikke vil være til barnets bedste at opretholde kontakten til forælderen.
Undtagelsesbestemmelsen kan endvidere have særlig relevans i tilfælde, hvor begge forældre er dømt for kriminalitet omfattet af § 4 a, stk. 1.
…«
Ved den vurdering, der skal foretages efter forældreansvarslovens § 15 a, jf. § 4 a, har familieretten – udover den omstændighed, at F er dømt for at have dræbt B’s mor og fortsat afsoner straffen herfor – navnlig lagt vægt på følgende:
Familieretten lægger til grund, at F og B er glade for hinanden og nyder kontakten med hinanden. B er placeret i netværkspleje hos sine farforældre og går i et specialskoletilbud. Det fremgår, at der er et konfliktfyldt forhold mellem hans forældres familier.
Det fremgår af kommunens børnefaglige undersøgelse, at det vurderes, at B er i en loyalitetskonflikt med risiko for overtilpasning, og specialpsykolog E har i sin erklæring udtrykt bekymring for, hvorvidt B kan få plads til egne følelser, og at han læner sig op ad faren som en naturlig overlevelsesstrategi for et barn. Det fremgår af den børnesagkyndige undersøgelse, at den børnesagkyndige også har set dette i samtalen med B, der har udtrykt, »hvad skulle han ellers gøre« end at tilgive sin far, da han ikke også vil miste ham.
Det fremgår, at den børnesagkyndige har vurderet, at B fremstår som en traumatiseret dreng med markant tendens til, at han regredierer med ikke alderssvarende adfærd. Den børnesagkyndige har vurderet, at han har behov for at blive tilbudt et udviklingsstøttende miljø med voksne, der kan tilgodese hans behov fremfor egne, og med behov for hjælp til at udvikle følelsesmæssige kompetencer, at få plads til egne følelser, at kunne identificere dem og håndtere dem uden at frygte at gøre andre kede af det, og at der i modsat fald er stor risiko for, at den stagnerende udvikling med utryghed, manglende basal tillid og tendens til selvstimulering og overtilpasning fortsætter til en egentlig fejludvikling, og at hans velfærd vil være truet.
Det kan på baggrund af beskrivelserne af F i den børnefaglige undersøgelse, i erklæringen fra specialpsykolog E og i den børnesagkyndige undersøgelse ikke antages, at han vil være i stand til at yde B den støtte, B har behov for.
Efter en samlet vurdering finder familieretten herefter, at der ikke foreligger sådanne særlige omstændigheder, at det undtagelsesvist kan antages at være bedst for B, at F får forældremyndigheden over ham.
Det fremgår, at Horsens Kommune har afsøgt B’s netværk og konstateret, at der ikke er egnede ansøgere til forældremyndigheden i netværket. Kommunen har herefter indstillet advokat A som professionel forældremyndighedsindehaver/værge for B.
Familieretten tager herefter A’s påstand til følge.
Landsrettens begrundelse
Landsretten er enig i familierettens begrundelse og resultat. Det, der er kommet frem for landsretten, kan ikke føre til en anden vurdering. Landsretten stadfæster derfor familierettens dom.
Kommentar:
Jeg læser afgørelsen sådan, at drengen er i netværkspleje hos farforældrene, og at den professionelle værge/forældremyndighedsindehaver ikke skal have barnet boende men ”bare” tage sig af værgeforpligtelserne.
Viggo Bækgaard
Juli 2026