Forældremyndighed over to børn på 10 og 11 overført til F trods nyere landsretsdom med modsat resultat. M var flyttet fra Holbæk til København med børnene, TFA 2012/533 ØLD
Byrettens begrundelse:
I landsrettens dom af 19. maj 2011 anføres følgende som begrundelse for afgørelsen:
”… moderen under samlivet i særlig grad har været børnenes omsorgsperson. Hun har været hjemmegående, medens børnene var små, og hun har nu et deltidsarbejde, som hun efter oplyste agter at fortsætte hermed.
Efter bevisførelsen findes A og B i særlig grad at være tilknyttet moderen. Hun har et tæt netværk til sine forældre og broder, og retten finder, at hun har de fornødne ressourcer til at udøve den omsorg, som børnene har behov for. Landsretten finder videre, at hun vil være bedst til at forstå A og B’s udvikling og opvækst. Landsretten finder herefter, at det vil være bedst for disse børn, at forældremyndigheden tillægges moderen. Retten finder ikke, at det afgørende taler herimod, at børnene ved flytningen til deres mor i København skal skifte skole …”
De af landsretten anførte grunde for at tillægge moderen alene forældremyndigheden over A og B findes fortsat at være til stede. De af parterne under sagen afgivne forklaringer og de øvrige fremkomne oplysninger, herunder samtalerne med børnene, kan ikke føre til andet resultat.
Retten har herved lagt vægt på, at børnene kun har haft meget kort tid til at vænne sig til mange nye ting og forhold på en gang såsom bopæl, skole, venner og fritidsaktiviteter samtidig med, at de har været involveret i forældrenes høje konfliktniveau. På den baggrund og med børnenes alder er der tale om en meget vanskelig omstillingsproces, som forståeligt nok kan tage rigtig lang tid og være følelsesmæssigt belastende. Omstillingen vil også typisk blive forlænget og være mere belastende for børnene, såfremt begge forældre ikke aktivt og positivt medvirker omkring denne proces.
Efter det anførte og tillige den usikkerhed, der er om, hvorvidt F som alenefar med fuldtidsarbejde har de nødvendige ressourcer til at imødekomme alle 3 børns behov i dagligdagen, tages M’s frifindelsespåstand til følge.
Landsrettens begrundelse:
Efter de foreliggende oplysninger har landsretten fundet, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes afgørelse, hvorfor retten ikke har fundet grundlag for at imødekomme en anmodning fra faderen om, at der afholdes en ny samtale med A og B.
A og B har under en samtale med byretsdommeren og en børnesagkyndig den 22. februar 2012 og A har under en samtale med en sagsbehandler fra socialforvaltningen i Københavns Kommune den 28. marts 2012 éntydigt givet udtryk for, at de ønsker at bo hos faderen, og det er anført om samtalen i byretten, at det er vurderingen, at deres udtalelser vedrørende bopælsspørgsmålet er udtryk for deres egen selvstændige stillingtagen, og at de kan overskue konsekvenserne af deres udtalelser.
Efter en samlet vurdering af børnenes egne tilkendegivelser og de øvrige oplysninger i sagen, herunder om børnenes skolegang i henholdsvis Holbæk og København, finder landsretten, at det vil være bedst for børnene, at forældremyndigheden overføres til faderen, jf. forældreansvarslovens § 14, jf. § 4 og § 5
Jeg tænker egentlig, at sagen er et tydeligt eksempel på en sag, som formentlig end ikke ville være kommet for retten som ”andengangssag” efter lovændringen i oktober 2012.
Omvendt er deres samtaler med den børnesagkyndige klar og utvetydig. Informationerne ville blot med ret stor sikkerhed ikke være kommet op under en gennemgang i statsforvaltningen af en ny anmodning om bopæl.
Hvis denne doms resultat er det, som objektivt set er bedst for børnene, kan vi konstatere, at retssystemet kan tage fejl.
Indrømmer, at det i sig selv ikke er overraskende.
Viggo Bækgaard