Forældremyndighed over 4-årig D overført til F efter Ms samværssabotage, TFA 2013/679 ØLD
Byrettens begrundelse:
Forældremyndighed og bopælsret
Efter forældreansvarslovens § 14, stk. 1, jf. § 4, kan retten etablere fælles forældremyndighed eller overføre forældremyndigheden til den anden forælder, hvis ændringen er bedst for barnet.
På baggrund af de afgivne forklaringer og sagens oplysninger i øvrigt lægger retten til grund, at der for tiden ikke er et tilstrækkeligt godt samarbejdsklima mellem forældrene til, at det vil være bedst for S, at der etableres fælles forældremyndighed. Retten frifinder derfor sagsøgte for sagsøgerens principale og subsidiære påstand.
Retten lægger til grund, at sagsøgte hidtil har været S’ primære omsorgsperson. Det fremgår af udtalelsen fra Børneinstitutionen – – -, at S fremtræder ren og pæn m.v., men at der er problemer med hans sprog, og at han er påvirket af sagsøgtes til tider svingende humør. Retten finder efter omstændighederne (herunder blandt andet omfanget af den kontakt, der indtil videre har været mellem sagsøgeren og S), at det er bedst for S, at forældremyndigheden ikke overføres til sagsøgeren. Retten frifinder derfor sagsøgte for sagsøgerens mere subsidiære påstand.
Samvær
Efter forældreansvarslovens § 19, stk. 1, har barnet ret til samvær med den af forældrene, som det ikke har fast bopæl hos. Afgørelsen træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet, jf. forældreansvarslovens § 4.
Retten finder, at det ved sagens oplysninger – herunder den børnesagkyndige undersøgelse af 28. juni 2010 og rettens indtryk af sagsøgeren under hovedforhandlingen – er sandsynliggjort, at sagsøgeren vil være i stand til at tage tilstrækkeligt vare på S under samvær. Henset til S’ alder og omfanget af det hidtidige samvær har retten dog fundet, at der bør være en optrapningsordning som nedenfor bestemt.
Sagsøgerens påstand om fastsættelse af samvær tages derfor til følge som nedenfor bestemt.
(M frifindes for påstandene vedrørende forældremyndighed og bopælsret).
Landsrettens begrundelse:
M har trods flere fogedsager konsekvent nægtet at medvirke til at etablere et samvær mellem F og S og har under sin forklaring i landsretten ikke kunnet anvise nogen måde, hvorpå et samvær vil kunne etableres. Der er ingen kommunikation mellem parterne. Der er herefter bestemte grunde til at antage, at parterne heller ikke fremover vil kunne samarbejde til bedste for S. Det vil derfor ikke være bedst for S, at der etableres fælles forældremyndighed, jf. forældreansvarslovens § 14.
M er efter sin egen forklaring flyttet til Etiopien med S i marts 2013. Efter F’s forklaring og indholdet af fogedbøgerne kan landsretten ikke lægge til grund, at hun varslede F om den planlagte flytning i overensstemmelse med forældreansvarslovens § 18.
Ifølge udtalelserne fra pædagogerne i S’ børnehave den 25. februar 2013 er S ikke en sårbar, ængstelig og sensitiv dreng, og M taler til ham, som hun selv har det indeni og ikke med udgangspunkt i hans følelsestilstand. Hendes reaktion over for S efter samværet den 31. januar 2013 med F tyder endvidere på manglende evne til at sætte sig ind i S’ behov.
Efter psykolog P’s udtalelse er S en dreng, der er stille, tilbageholdende og som tilpasser sig og lukker følelsesmæssigt af, mens M er impulsiv og styret af egne følelser. Dette giver psykologen anledning til bekymring for S.
M har taget S ud af hans institution og sine vante rammer og angiveligt flyttet ham til Etiopien. Under hensyn til det oplyste om M’s manglende evne til at se S’ behov giver også dette anledning til bekymring for S’ følelsesmæssige udvikling.
S, der er knapt 4 år gammel, har kun haft meget begrænset kontakt med sin far, som han efter begge parters forklaring er bange for.
Ifølge den børnesagkyndige undersøgelse af 28. juni 2010 vurderedes det imidlertid, at F med sin rolige og rummelige fremtræden kunne være en god far for S. Ved sin vilje til at afkorte de fastsatte samvær, når han vurderede, at det var bedst for S, har han endvidere vist sig i stand til at tilgodese S’ behov frem for sine egne. Også hans forklaring i landsretten bærer præg af, at han har forståelse for den belastning, det vil være for S at blive flyttet fra sin mor, og at han ønsker, at S fremover skal bevare kontakten til sin mor.
På denne baggrund finder landsretten, at det vil være bedst for S, at forældremyndigheden over ham overføres til F.