Forældremyndighed over 10 årig B tillagt Ms tidligere samlever efter Ms død. BF var i fængsel for drab. Forældreansvarslovens §4a, TFA 2025/89 VLD
Byrettens begrundelse (Herning):
BF er ved Vestre Landsrets dom af 11. februar 2021 idømt 13 års fængsel for drab og er også ved domme i 2018 og 2010 dømt for grov vold. Medmindre det er bedst for B, kan der derfor ikke træffes afgørelse om, at BF fortsat skal have forældremyndigheden, jf. forældreansvarslovens § 4 a, nr. 1, jf. § 15, stk. 2. Det ændrer ikke herpå, at B efter morens dødsfald er blevet anbragt i familiepleje.
Familieretten lægger på baggrund af de afgivne forklaringer og børnesamtalen med B til grund, at BF kun har haft begrænset og sporadisk kontakt med B i dennes liv. BF har heller ikke førend efter morens dødsfald interesseret sig for B’s trivsel, og han har navnlig i starten haft svært ved at samarbejde med kommunen om B’s bedste, hvorfor det blev anset for nødvendigt, at kontakten mellem ham og B måtte ophøre for en periode. Hans kendskab til B beror derfor i dag hovedsageligt på kommunens akter og oplysninger fra hans mor.
Efter en samlet konkret vurdering af disse forhold og den kriminalitet, som BF er dømt for så sent som i 2020, finder familieretten, at det ikke er godtgjort, at det vil være bedst for B, at BF bevarer forældremyndigheden over ham.
Familieretten lægger desuden til grund, at SF som papfar – trods manglende fælles folkeregisteradresse – har haft en vedvarende og tæt kontakt med B gennem hele hans liv, og at SF i dag er den person, som B føler sig følelsesmæssigt mest tilknyttet. Selvom SF har haft et vis misbrug af hash under samlivet med B, og kommunen på ny har fundet det nødvendigt at fastsætte krav om testning og misbrugsbehandling i forbindelse med samværet med B, har han vist forståelse herfor og samarbejder herom. Han har desuden givet udtryk for, at han ikke agter at anmode om hjemgivelse af B, hvis han får forældremyndigheden, medmindre kommunen finder det relevant, ligesom han vil arbejde for, at B opretholder kontakt med begge sider af sin biologiske familie.
MB har ikke kendt B før efter morens dødsfald, og farmor, FM, har haft vanskeligt ved at forstå SF’s betydning for B, ligesom hun indledningsvis havde svært ved at samarbejde med kommunen. B har desuden selv udtrykt et stort ønske om, at det bliver SF, der får forældremyndigheden.
Efter en samlet vurdering heraf finder familieretten, at det vil være bedst for B, at SF får forældremyndigheden over ham, jf. forældreansvarslovens § 15, stk. 2, jf. §§ 4 og 5.
Byrettens Resultat:
(Ms tidligere samlever skal have forældremyndigheden over B, født den … 2014.
Landsrettens begrundelse
Sagen vedrører spørgsmålet om forældremyndighed over den nu 10-årige B, som er anbragt i familiepleje.
B’s mor, BM, afgik ved døden den 25. april 2023, og hans far, BF, er den tilbageværende forælder. Forældrene havde indtil dødsfaldet fælles forældremyndighed over B. Forældrene boede ikke sammen, og B boede hos sin mor.
Den foreliggende sag er derfor omfattet af forældreansvarslovens § 15, stk. 2, hvorefter andre end BF kan anmode om blive tillagt forældremyndigheden over B.
Spørgsmålet for landsretten er herefter, hvem af sagens parter der skal tillægges forældremyndigheden over B.
Som anført af familieretten afsoner BF en længere fængselsstraf for drab, og han er tidligere flere gange straffet for grov vold. Forældreansvarslovens § 4 a finder derfor anvendelse.
Der gælder efter forældreansvarslovens § 4 a en klar formodning for, at det er bedst for B, at BF ikke har del i forældremyndigheden. Denne formodning kan kun fraviges, hvis det på baggrund af en konkret og dybdegående vurdering findes at være bedst for B, jf. herved lovforslag nr. 137 af 9. januar 2019 om ændring af forældreansvarsloven (forældremyndighed, barnets bopæl og samvær for forældre, der er dømt for visse former for kriminalitet af grovere karakter).
Efter oplysningerne i sagen lægger landsretten til grund, at BF kun i meget begrænset omfang har været en del af B’s liv, og at de to ikke har nogen nær relation til hinanden. Efter anbringelsen af B i familiepleje blev der i juli 2023 truffet afgørelse om at afbryde al kontakt mellem B og BF, idet det af hensyn til B’s sundhed og udvikling fandtes nødvendigt at beskytte ham mod negativ kontakt fra BF. Der er først ved børn- og ungeudvalgets afgørelse af 22. januar 2025 åbnet op for overvåget kontakt mellem dem. Der er efter det oplyste kun gennemført et overvåget samvær. Efter det foreliggende er det derfor forbundet med betydelig tvivl, om der fremadrettet vil kunne etableres en positiv relation mellem dem til gavn for B.
Herefter og efter oplysningerne om BF’s hidtidige konfliktfyldte samarbejde med kommunen om B’s forhold finder landsretten efter en samlet vurdering, at der ikke foreligger omstændigheder, der giver grundlag for at fravige formodningen om, at det er bedst for B, at BF ikke har del i forældremyndigheden. Dette gælder, selvom BF er den eneste tilbageværende forælder.
Landsretten tiltræder derfor, at BF ikke er tillagt forældremyndigheden over B.
Afgørelsen af, hvem af de øvrige parter der skal tillægges forældremyndigheden, skal træffes ud fra, hvad der er bedst for B, jf. forældreansvarslovens § 4.
Efter oplysningerne i sagen lægger landsretten til grund, at B er kommet i trivsel efter anbringelsen hos sin plejemor, PM, og der er efter det foreliggende ikke udsigt til, at anbringelsen hos hende vil ophøre inden for en overskuelig tid. Det lægges endvidere til grund, at SF efter familierettens dom fik et tilbagefald til misbrug af euforiserende stoffer, som han arbejder på at komme ud af. Der er ikke oplysninger om, at hans tilbagefald har haft betydning for hans tætte relation til B, og det løbende weekendsamvær er også fortsat efter tilbagefaldet.
Herefter og af de grunde, der i øvrigt er anført af familieretten, tiltræder landsretten efter en samlet vurdering af B’s behov og ønsker sammenholdt med hans tilknytning til de omhandlede parter, deres evne til at samarbejde med kommunen og varetage forældremyndighedsopgaven uden uhensigtsmæssig indblanding fra andre, at det er bedst for B, at SF får forældremyndigheden over ham.
Landsretten stadfæster derfor familierettens dom.
Kommentar:
Dommen giver for så vidt sig selv, men det er altid interessant at se nuanceforskelle i afgørelser.
Som altid i mine gengivelser mangler rigtig megen grundviden, som man kun får ved at læse hele afgørelsen med forklaringer m.v.
Viggo Bækgaard
Juli 2026