Forældreansvarssag ikke afvist efter forældreansvarslovens § 39, TFA 2015/363 VLD
Byrettens begrundelse:
Af sagens oplysninger fremgår, at parterne i sommeren 2013 har indgået aftale om, at B skal have bopæl hos F. Det fremgår endvidere af sagen, at Statsforvaltningen den 2. juni 2014 har givet afslag på at behandle ansøgningen med henvisning til, at M ikke har påvist så væsentligt forandrede forhold, at det kan begrunde en ændring af bopælen, eller at en ændring af bopælen er bedst for B.
Det fremgår af sagens oplysninger – herunder navnlig i udtalelsen fra B’s vuggestue – at B er i stabil og god udvikling, både hvad angår sociale kompetencer, sproglig udvikling og i øvrigt. Det fremgår endvidere, at personalet overvejende har samarbejdet med F, og at samarbejdet fungerer godt, ligesom det fremgår, at samarbejdet med M på de dage, hvor hun henter B, fungerer godt.
Retten finder på denne baggrund ikke, at der under sagen er påvist væsentlige forandrede forhold, der kan begrunde en ændring af bopælen, hvorfor retten tager F’s påstand om afvisning til følge.
Landsrettens begrundelse:
Det må lægges til grund, at der ikke tidligere har været tvist mellem parterne om barnets bopæl. Det må endvidere lægges til grund, at den aftale, parterne har indgået om bopælen, er indgået som følge af en konkret opstået situation, hvor M ikke kunne tage sig af barnet. M, der efter det oplyste ikke længere er indlagt, har oplyst, at denne situation ikke længere foreligger.
På denne baggrund og efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger finder landsretten, at betingelserne for at afvise en sag om bopælsspørgsmålet efter forældreansvarslovens § 39, stk. 1, ikke kan anses for at være opfyldt.