Fogedretten kunne ikke udvide efterårssamværet, TFA 2012/99 ØLK
Parterne havde indgået et forlig i fogedretten.
Ovenstående forlig bevirkede, at F var afskåret fra at tage S med på ferie til Portugal og afskåret fra at have to ugers sommerferie i umiddelbar sammenhæng.
I henhold til Københavns Byrets dom af 27. juli 2010 har F ret til at afholde efterårssamvær med S i skolernes efterårsferie i ulige år med afhentning fredag i skole/institution i overensstemmelse med skolens undervisningsplan til den følgende fredag med aflevering på bopælen kl. 10.00.
Det fremgår af sagen, at F ønsker at udvide samværet, således, at samværet påbegyndes fredag den 14. oktober 2011 tidligt om morgenen og afsluttes fredag den 21. oktober 2011 sent om aftenen, således at S kan deltage i en planlagt familieferie på La Santa Sport på Lanzarote, hvor blandt andet farmoderens 70-års fødselsdag skal fejres.
Det fremgår blandt andet endvidere af e-mail af 26. april 2011 fra M, at:
»… Med hensyn til efterårsferien vil jeg gerne være imødekommende, så du kan finde en passende afrejsedato. Efterårsferien skal afholdes på ugebasis, jf. domsafsigelsen, Københavns Byret dateret 28. juli 2010 og som hidtil praktiseret. Det vil sige, at S som sædvanlig er hos mig i en af efterårsweekenderne …«
Det er oplyst, at S ifølge rejseplanen skal rejse fredag den 14. oktober 2011 tidligt om morgenen og kommer hjem fredag den 21. oktober 2011 sent om aftenen.
Henset til den af F udviste fleksibilitet i forbindelse med sommerferiesamværet, M’s tilkendegivelse i e-mail af 26. april 2011 samt den forholdsvis begrænsede udvidelse af samværet bestemmes, at S skal udleveres til feriesamvær som nedenfor bestemt.
Landsrettens begrundelse:
Da den anmodning, som F den 26. september 2011 indgav til fogedretten, ikke angik spørgsmål om tvangsfuldbyrdelse af samvær som fastsat i Københavns Byrets dom af 27. juli 2010, men F’s anmodning om, at dommens bestemmelse om efterårssamvær for 2011 blev ændret, således at S kunne deltage i en planlagt rejse til udlandet, finder landsretten, at anmodningen skulle være indgivet til statsforvaltningen, jf. forældreansvarslovens § 38, stk. 1, jf. § 21, stk. 4, og at fogedretten ikke havde kompetence til at træffe den påkærede kendelse. Kendelsen ophæves derfor som anført nedenfor.