Fogedretten kan ikke træffe afgørelse om samværet efter fogedrettens kendelse, TFA 2012/46 ØLK

Fogedretten kan ikke træffe afgørelse om samværet efter fogedrettens kendelse, TFA 2012/46 ØLK

Fogedrettens begrundelse:

Fogedretten har lagt til grund, at der er sket misligholdelse af samværsresolutionen ved F’s tilbageholdelse af barnet fra samvær med M i ugerne 20, 21, 23 og 25.

Faderen har oplyst, at han har holdt ferie i de 4 uger.

Der er ikke i resolutionen anført noget specifikt punkt omkring oplysning om eller varighed af ferie. Det må dog lægges til grund, at bopælsforælderen ikke har ret til mere end 4 ugers sommerferie.

Moderen har under sagen oplyst, at barnet har det bedst, når samværet forløber efter planen. Faderen har under sagen oplyst, at barnet har det bedst uden for mange skift mellem mor og far.

På baggrund heraf, og sammenholdt med den omstændighed, at faderen har oplyst, at han agter at overholde resolutionen i fremtiden, finder retten ikke grund til at fastsætte erstatningssamvær.

Derfor bestemmes:

Sagen fremmes, således at barnet A skal udleveres til samvær med M i overensstemmelse med resolutionen.

Landsrettens begrundelse:

Af samværsresolutionen af 28. december 2010 fremgår blandt andet, at indkæredes weekend- og hverdagssamvær bortfalder i kærendes ferier, hvis kærende som bopælsforældre holder en uges ferie eller mere sammen med parternes fælles barn. Det fremgår endvidere, at indkærede i 2011 har ret til to ugers sommerferiesamvær med barnet. Derimod er der ikke angivet noget om omfanget af kærendes ret til sommerferie med barnet. Endelig fremgår det, at parterne, hvis de ikke kan blive enige om sommerferiesamværets placering, skiftevis hvert år – kærende i lige år og indkærende i ulige år – har ret til først at vælge placeringen af sommerferie.

Landsretten finder på denne baggrund, at det ikke var i strid med samværsresolutionen, at kærende afholdt sommerferie med barnet i ugerne 20, 21, 23 og 25 uden samvær mellem barnet og indkærede. Landsretten har i den forbindelse lagt til grund, at indkærede ikke havde meddelt at ville holde sommerferie med barnet i disse uger.

Landsretten tiltræder herefter, at der ikke er fastsat erstatningssamvær for indkærede.

Da fogedretten efter retsplejelovens § 536, stk. 4, har hjemmel til at træffe afgørelse alene om samvær under fuldbyrdelsessagen, ophæver landsretten den del af fogedrettens kendelse, der vedrører samvær i tiden efter fogedrettens kendelse.