Fælles forældremyndighed over to piger på 3 og 5 år ophævet og tillagt M, der nægtede far samvær, TFA 2015/420 ØLD
Der er efter bevisførelsen ikke grundlag for at antage, at F har krænket eller misbrugt A seksuelt, sådan som M har hævdet. Retten finder det derfor uberettiget, at M fastholder standpunktet og under henvisning hertil insisterer på, at samvær med F kun kan finde sted, hvis det er overvåget.
Det må antages, at forældrene har vanskeligheder med at samarbejde til bedste for børnene, men det kan ikke føre til en ophævelse af den fælles forældremyndighed, navnlig når vanskelighederne må tilskrives sagsøger.
Efter det anførte tages F’s påstand om frifindelse til følge.
Landsrettens begrundelse:
Det må efter sagens oplysninger lægges til grund, at parterne hver især kan tage vare på børnene, men at de siden samlivsophævelsen har haft betydelige samarbejdsvanskeligheder med et deraf følgende højt konfliktniveau. Det må efter sagens oplysninger endvidere lægges til grund, at parternes konflikter har været årsag til A’s mistrivsel.
Konfliktniveauet er siden foråret 2014 blevet yderligere forøget, og M har i den forbindelse obstrueret F’s kontakt til A og B ved at modsætte sig enhver form for samvær eller anden kontakt, selv et ugentligt fælles møde på en legeplads.
På denne baggrund finder landsretten, at der er holdepunkter for at antage, at parterne ikke kan samarbejde om børnenes forhold til børnenes bedste, hvorfor den fælles forældremyndighed ophæves, og forældremyndigheden tillægges M alene, jf. forældreansvarslovens § 11, 2. pkt., jf. § 4.
kommentar:
Man skal være opmærksom på, at F i sagen ikke har haft nedlagt påstand om, at han skulle have eneforældremyndighed eller om, bopælen skulle tillægges ham.
Viggo Bækgaard