Fælles forældremyndighed over 8 årig D med bopæl hos M, selv om M var flyttet 9 gange inden for en kort årrække, Retten i Nykøbing F den 30. juni 2009, utrykt
Sagen er den samme, som er beskrevet i http://www.boernogsamvaer.dk/afgorelser/foraeldremyndighed/foraeldremyndighed%202008/fam-styr-18-11-2008.htm, hvortil der henvises med hensyn til faktum.
Der blev gennemført en børnesagkyndig undersøgelse under retssagen.
Byrettens begrundelse:
Der findes efter sagens oplysninger ikke at være så svære samarbejdsproblemer eller konflikter mellem parterne, at det foreligger tungtvejende grunde, der af hensyn til barnet taler for at ophæve den fælles forældremyndighed.
Parternes principale påstande tages derfor ikke til følge.
Det fremgår af den børnesagkyndige undersøgelse, at D er faldet godt til i sin nye skole, ligesom han giver udtryk for helst at ville bo hos sin mor. Den børnesagkyndige undersøgelse anbefaler, at D bliver boende hos sin mor, som han har boet hos i Nykøbing F siden 15. september 2008. Det fremgår samtidig, at anbefalingen er afgivet under den forudsætning, at M bliver boende i det samme boligområde.
Under disse omstændigheder og med denne forudsætning findes det bedst for barnet, at han fortsat har bopæl hos M, jf. forældreansvarslovens § 17, stk. 1. Ms påstand herom tages derfor til følge.
Henset til afstanden mellem Fs bopæl og Ds skole og under henvisning til den børnesagkyndige undersøgelse findes det bedst for D, at samværet strækker sig fra fredag efter skole til søndag aften kl. 19. Efter parternes påstande er der ikke anledning til i øvrigt at tage stilling til samværet.
Kommentar:
Børnesager skal tage udgangspunkt i, hvad der er bedst for barnet, og barnets perspektiv og synspunkter skal inddrages.
Det er vanskeligt – også med inside kendskab til sagen – at anfægte Ms forældreevne.
Denne hjemmesides formål med afgørelserne er først og fremmest at forsøge at beskrive sagerne og at påpege ting, som kan virke problematiske.
Forældreansvarsloven har til som et af sine fremmeste formål at få folk til at samarbejde og handle ansvarligt og fornuftigt.
Generelt er det et grundkrav til et retssamfund, at man nogenlunde kan forudse en retssags resultat, når man kender sagens omstændigheder.
Jeg bliver derfor frustreret, når ansvarlige handlinger ikke belønnes af systemet.
Denne sags problemstilling kan koges ned til følgende:
Retssag for et år siden afsluttedes med en aftale om ligedeling og formel bopæl hos M under forudsætning af, at hun ikke blev ved med at flytte.
To måneder efter vælger hun at flytte og varsler.
Lovens hovedregel er, at bopælsforælderen bestemmer, hvor i landet barnet skal bo. Derfor skulle hun jo kunne flytte. I mange statsforvaltninger bestemmer de imidlertid, at barnet midlertidigt skal blive boende for at bevare status quo under retssagen. Det gør de som udgangspunkt i København.
I Statsforvaltningen Sjælland gør de ikke. Denne sag hørte derunder.
Når så M er flyttet, og tiden er gået ”godt”, vil det ofte være bedst for barnet, at det ikke skal flytte tilbage igen.
I virkeligheden kan jeg som rådgiver i denne sammenhæng leve med, hvad det skal være. Bare jeg ved, hvad jeg skal råde til.
Det konkrete barn lider jo ikke, og det vil sikkert være næsten lige godt for barnet, hvor han end bor.
I mit univers er Ms flytteadfærd ikke i orden – og slet ikke, når der er tilkendegivet forudsætninger om det modsatte.
Derfor er det min opfattelse så nøgternt som man nu kan bedømme det, at den første afgørelse om midlertidig forældremyndighed ikke var i orden, men at den sidste godt kan være OK.
Viggo Bækgaard