Fælles forældremyndighed over 6-årig D ophævet og forældremyndigheden tillagt F, TFA 2013/110 ØLD
Problemstilling: D boede hos M, som havde haft visse vanskeligheder. Der efterlades i dommen indtryk af, at M er noget afhængig af to større børns støtte. D virker noget forsømt.
Der var en børnesagkyndig undersøgelse, som havde bedømmelsesafsnit helt i overensstemmelse med vejledningen (hvor nogen børnesagkyndige har en tendens til at putte maden ned i munden på dommerne med en egentlig anbefaling).
I den børnesagkyndige erklæring anføres:
Hvis forældremyndigheden placeres hos moderen, og D dermed skulle have sin hverdag hos hende, vurderes det, at hun vil have bedre overskud til at tage sig af D, når hun kun har et barn boende, men samtidig vurderes det, at han vil være mere udsat, idet han ikke i samme grad som før har sin storesøster at støtte sig til. Moderen vurderes som værende præget af følelsesmæssig ustabilitet, og på baggrund af de udtalelser, der foreligger forekommer det tvivlsomt, at moderen skulle kunne yde en tryg og stabil omsorg i forhold til D over længere tid.
Hvis forældremyndigheden placeres hos faderen vurderes det, at han har det overskud, der skal til for, at D kan få en tryg base. Ligeledes vurderes det, at faderen vil kunne yde omsorg og støtte ham på en positiv måde. Det kan forventes, at moderen vil have svært ved at acceptere en sådan situation, og at dette vil kunne medføre en manglende opbakning fra moderens side over for D. I værste fald, at dette kunne medføre, at hun i en periode vil trække sig helt fra kontakt med sønnen.
Byrettens begrundelse:
Efter en samlet vurdering af forholdene finder retten, at der foreligger sådanne tungtvejende grunde, at det vil være bedst for barnet, at den fælles forældremyndighed ophæves, jf. forældreansvarslovens § 4 og § 11, og at forældremyndigheden tillægges sagsøger alene.
Sagsøgtes samvær med S fastsættes i medfør af forældreansvarslovens § 4 og § 19 som nedenfor anført.
Påstanden om, at der træffes bestemmelse efter retsplejelovens § 480, stk. 2, tages ikke til følge.
Landsrettens begrundelse:
Efter påstandene ønsker begge parter som udgangspunkt den fælles forældremyndighed ophævet. Det fremgår af sagen, at parternes forhold har været præget af konflikter og gensidige beskyldninger og mistillid, herunder med hensyn til den anden parts evne til at tage vare på barnet. Parterne kommunikerer kun i begrænset omfang med hinanden, og de samarbejder ikke om barnet, der efter det oplyste er påvirket af forholdet mellem forældrene. Der er derfor holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold til barnets bedste. På den baggrund tiltræder landsretten, at den fælles forældremyndighed bør ophæves.
Under hensyn til det oplyste om barnets forhold til hver af forældrene, det oplyste om parternes forhold samt indholdet af den børnesagkyndige erklæring og det i øvrigt oplyste tiltræder landsretten, at det er bedst for S, at F tillægges forældremyndigheden alene, jf. forældreansvarslovens § 11, jf. § 4.
Efter påstandene er der herefter ikke anledning til at tage stilling til dommens bestemmelse om samvær, der fastsættes som bestemt af byretten.
Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.